Derfor har vi valgt at lave en sæson 2

Som jeg har skrevet nogle gange nu, har vi lavet nogle interviews omkring vores nye sæson og et af de spørgsmål der går igen – udover om der er plads til en mand til mig i vores familie haha – er hvorfor har vi lavet en ny sæson?.

Så jeg tænkte, at det kunne være, at der sad flere med det spørgsmål, så nu vil jeg besvare det.

image-14

Vi har valgt endnu engang at lukke op for vores liv og hjem af flere grunde. Der er sket nogle ting det sidste halve år, som vi synes er vigtige emner at tage op. Jeg glæder mig til, at i ser programmet for så er det nemmere at forklare. Jeg må selvfølgelig ikke afsløre nu hvad der er.

Men jeg tror det vi har været igennem er noget de fleste familier går igennem det første år af en babys liv. Og vi var nok også derude hvor de fleste par havde valgt at smide håndklædet i ringen. Derfor valgte vi også terapi, som vi har talt lidt med pressen om. Det er ikke nogen hemmelighed, at det har været hårdt for os det sidste halve år. Vi stod tre forældre med forskellige meninger men vores grund værdier er heldigvis ens og skulle have en hverdag til at fungere, med en lille baby, samtidig med at vi skulle have alle vores forhold til at fungere. Et af de forhold er Silas og mit venskab som vi kæmper for at bevare og vi har det også bedre end nogensinde. Vi kender alle 3 hinanden nu bedre end nogensinde og ved hinandens grænser.

IMG_5209

Det er ikke nemt at få en familie til at fungere (tror jeg der er mange der kan skrive under på) Men hvis nogen af de metoder vi har brugt for at få det til at lykkedes, kan hjælpe bare en anden familie, så er det det hele værd og derfor vi lavede en sæson 2.

Vi ville også stadig prøve at bane vejen for en større forståelse for en lidt anerledes familieform. Vi vil gerne vise hvordan man også kan have en familie og være med til at gøre det mere almindeligt, at leve i en anerledes familie. Hvis vi kan åbne folks øjne vil det være det bedste, og vi håber når børn kommer i skole, og de lever i en lidt anerledes familie, så bliver de ikke mobbet med det.

Vi føler selv vi er en stærk familie og det bliver vi nød til at være. Vi vil gerne gå forreste og tage tæskene. BT lagde en artikel op på deres Facebook side og der er rigtig mange der siger de sødeste ting omkring os, og det er vi så glade for og det varmer helt utroligt. Men der er også mange der kalder os klamme, ulækre, synes det er synd for Maggie og siger de værste ting om os. Jeg græd i den første trailer der blev vist på Kanal 4, men den blevet lavet om. Men der var så en der skrev at jeg skulle vente med at få flere børn, til jeg ikke var så ustabil. Mange har en mening om os og det er helt ok. Og det regnede vi også med og vi har måske selv bedt om det ved at lave de her programmer. Men hold op hvor kan folk være onde og modbydlige.  Silas tager godt nok nogle kampe en gang i mellem for at prøve at beskytte os.

image

Maggie har ikke selv valgt at være med i dette program, men vi håber meget på, at når hun bliver større, at hun så vil være stolt over at have været med i programmet, fordi det har rykket folks grænser i Danmark og det har gjort folk er mere åbne over for det anerledes og der er en større forståelse.

 

 

Derfor skriver jeg mest om Silas

Nu har jeg fået et par henvendelser der spørger til, hvorfor Johannes næsten aldrig er nævnt på min blog. Dette vil jeg gerne komme med en lille forklaring på. Der er nemlig nogle gode grunde til det.

Den nye sæson hedder: Silas, Johannes & Louise, og handler, som titlen beskriver, om os alle sammen – lige meget. Den sidste sæson var om Silas og så fordi vi var en del af Silas liv, kom vi også lidt med i programmet. Denne gang handler det lige meget om os alle tre. Johannes er lige så meget med som Silas og jeg.

image image

Dog har Joannes også andre projekter kørende, samtidig med at vi lavede dette tv-program, som også kræver meget tid. Det ene er, at hans band skal være med i Melodi Grand Prix her den 13 februar. Det tager meget tid at øve til det, finde kostumer, trin, hvordan de skal stå på scenen, lys og lyd. Han er ofte væk og øver. Der har været en del presse events her på det sidste, som vi skulle deltage i pga. tv programmet snart bliver vist. Da Johannes øver til Melodi Grand Prix, kunne han ikke tage med, hvilket selvfølgelig var ærgerligt. Vi synes det er sjovt at lave, men det ville være endnu sjovere hvis Joe også var med. Men Joe skal jo passe sine jobs. Derfor er det meget Silas jeg har skrevet om på det sidste – helt naturligt, for vi har ikke set Joe så meget.

En anden ting er at Silas og jeg har været venner i 15 år. Silas er min bedste ven. Derfor er det helt naturligt, at jeg laver mange ting med Silas og også alene uden andre. Selvom vi er tre forældre, så prøver Silas og jeg stadig at bevare vores venskab fra før. Jeg kendte Silas lang tid før Johannes og det er Silas jeg altid har gået ud med, ud og spise med og i biografen med. Så det er ikke fordi vi holder Johannes udenfor, men Johannes ser også sine venner uden Silas og jeg. Det skal der være plads til. Silas er også bare min ven i det her, men det kunne lige så godt være mine veninder jeg hele tiden skrev om. Men det er klart jeg skriver om mine venner på bloggen og hvad vi laver, og ofte bliver det bare Silas jeg så skriver om 🙂

Men jeg ser Joe hver dag og vi hænger tit ud derhjemme, spiser sammen og ser tv. Og nogengange er vi også ude alle sammen, men det sker ikke så ofte, som når det bare er Silas og jeg 🙂

IMG_6853

Lige til sidst så har Silas og jeg også lovet Johannes ikke at nævne ham så meget på bloggen pga. arbejdsmæssige opgaver. Derfor kan jeg ikke skrive så meget om ham, fordi han selv ønsker det skal være sådan 🙂

Håber det giver mening 🙂

Magasinet Vores Børn

Silas, Maggie og jeg lavede for noget tid siden et interview til magasinet Vores Børn, som jeg helt personligt elsker at læse. Der er så mange tips og tricks, gode artikler, og personlige historier til alle os med børn 🙂

image

I morgen udkommer Vores Børn så med interviewet, hvor vi taler om livet i regnbuefamilie – om fortiden, nutiden og fremtiden 🙂 Synes selv det blev rigtig godt og personligt og der er de fineste billeder i, specielt af Maggie 🙂 Jeg synes det giver et godt billede af os som familie 🙂

Nu er jeg ved at have fri fra job og skal mødes med Silas og så skal vi til presseevent hos Discovery Networks Danmark, der blandt andet står for programmerne på Kanal 4 og dermed også for vores program: Silas, Johannes & Louise

Vi skal møde alle de andre fra de andre programmer der bliver vist på alle deres kanaler og så skal vi give interviews omkring vores nye sæson. Det bliver rigtig hyggeligt at se alle sammen og glæder mig til en hyggelig aften med Silas 🙂

image

 

Sikke en crazy uge

IMG_8568

Sikke en crazy uge den sidste uge har været. Jeg var så træt i dag, at jeg kunne uden problem falde i søvn på job (men gjorde det selvfølgelig ikke :)) Jeg var bare fyldt op af indtryk fra hele ugen. Synes der skete så meget hver eneste dag.

Ugen startede hårdt ud, hvor jeg tog en beslutning og sagde farvel til en person der betyder alt for mig. Kan ikke rigtig sige hvorfor, da jeg ikke vil hænge personen ud på bloggen, og personen har heller ikke gjort noget galt og det har jeg heller ikke. Men nogen gange er man bare ikke så gode for hinanden. Lige nu føler jeg, at det er den rigtige beslutning. Jeg har ikke prøvet sådan noget her før, at skulle sige farvel til en, der ikke er ens kæreste. Det er sindsyg hårdt og det gør så ondt, og lige nu er savnet stort. Dog er det bedst, at vi ikke ses eller taler samme lige nu, men farvel behøver jo ikke være for evigt 🙂 Nogen gange er det bare rart, at få tingene lidt på afstand. Og når der er gået lidt tid, kan man også bedre se klart igen. Har i prøvet det før, at skulle sige farvel til en person? Eller beslutte jer for at stoppe et forhold til en person (ikke en kæreste)?

IMG_8557

Maggie fik den sødeste Plys Bjørn af noget familie. Hun kan selv skubbe sig frem på den, eller man kan trække hende og hun elsker den. Hun griner hver gang hun ser den. Vi er meget vild med Peter Plys og hans venner hjemme hos os 🙂

Maggie fik også sin 15 måneders vaccination i sidste uge (selvom hun dog nåede at blive 16 måneder :)) Silas var med og han sad med hende på skødet mens hun bliver stukket og så tog jeg over når der skulle trøstes og Silas stod klar med sut og bamse. Jeg har nævnt det før, og i ved det godt, men jeg hader når Maggie bliver ked af det. Det gør så ondt og alt river inden i mig. Sådan har alle mødre det 🙂 Det gik heldigvis hurtigt over, og hun var hurtig glad igen 🙂

Hele Joes familie kom også på besøg for det var Joes 30 års fødselsdag i torsdags, så det blev fejret i stor stil. Både på selve dagen og stor brunch for 50 mennesker i går søndag. Det er så hyggeligt at have familien på besøg og vi hygger os så meget, men jeg er som sagt også godt træt nu. Det var så hyggeligt til brunch igår, at se alle man kender, venner og familie. Lørdag havde jeg også en lang dag med presse omkring vores nye sæson, alm. job og biograf. I kan læse indlæggene om det her på bloggen.

IMG_8575

Lige her til aften hvor jeg er aller mest træt og føler mig godt brugt, drømmer jeg mig væk til min kommende ferie til Thailand. Jeg glæder mig så meget til sol og afslappelse, massage og lækker thai mad. Jeg vil bruge ferien på at koble 100 % fra, få slappet af og ladet mine batterier helt op igen 🙂 Det bliver en god tid til at revurdere livet. Det er altid sundt, synes jeg, at tage sit liv op til overvejelse og mærke efter om man er glad og alt er som det skal være 🙂 (Hvilket jeg føler det er) 🙂

IMG_8581

En dejlig lørdag aften i vente

Glæder mig til en dejlig lørdag aften med min skønne veninde Tina 🙂 Vi skal mødes lige om lidt og spise noget god mad og så videre i bio og se Joy. Glæder mig rigtig meget for har hørt en masse godt om den 🙂 Tror det er en rigtig feel good film 🙂

Glæder mig til at koble af efter en laaaang arbejdsdag. Efter pressemøde kl. 13 – har jeg arbejdet på mit normale job til nu, så er lidt træt. Det bliver dejligt bare af kunne slappe af resten af aften i godt selskab, sladre, spise god mad, sodavand, slik og popcorn 😉

image

Older posts