Året der gik – 2015

IMG_8323

Året 2015 har nok været det hårdeste år i mit liv. Jeg mistede det der betød allermest for mig flere gange i løbet af året. Det næsten sluttede før det startede. Det er så hårdt at miste noget man har aller mest kært og jeg får stadig tårer i øjnene over at tænke på det. Dog vil de forevigt have en plads i mit hjerte. 2015 har været en rutschebane af følelser – det har taget hårdt på mig.

1924205_96910020251_3839_n

Det er utroligt hvor meget livet kan blive vendt op og ned på et år og hvor meget der kan nå at ske af gode og dårlige ting.

Men det har også været et år hvor jeg har lært en hel del om mig selv. Jeg har fundet ud af hvem jeg er og hvad jeg vil. Jeg har fundet nye drømme, som jeg har tænkt mig at forfølge. Jeg har fundet ud af hvordan jeg vil leve mit liv og hvilke personer det skal indeholde. Jeg har lært af at miste.

2015 har sat mit og drengenes venskab og forhold på prøve og det har været hårdt. Vi har alle lært os selv og hinanden at kende på en ny måde. Og jeg synes vi er kommet stærkere ud af det end vi nogensinde kunne håbe på. Vi har det bedre nu end nogensinde og dette er kun fordi vi kæmpede. Vi kender hinanden meget bedre og ved hvor vi står og vi er der altid 100 % for hinanden.

IMG_8331

2015 har også været et dejligt år hvor vi som familie er blevet stærkere og Maggie har udviklet sig så meget. Hun er ved at blive en lille pige og på vej ud af baby stadiet. Jeg er så taknemmelig for, at hun har valgt os som familie og jeg kan ikke vente med at følge hendes liv og hvilket valg hun træffer. Vi ville give hende al den kærlighed og tryghed hun kan rumme og guide hende bedst muligt. Næste stadie bliver hun kan tale. Det bliver så sjovt. Jeg elsker vores lille Maggie mus så højt.

IMG_8212

2016 kan kun blive et bedre år og jeg kan slet ikke vente og se hvad der kommer til at ske og hvad året har at tilbyde 🙂 Hvad der kommer til at ske i 2016 må tiden vise, men jeg er spændt og klar 🙂

Tak til min elskede familie og venner for den bedste støtte og kærlighed.

IMG_8130

Jeg vil nu nyde det sidste af 2015 med mine bedste venner. Vi skal til middag og show på Wallmanns med 1000 andre mennesker og vi selv er en stor venneflok. Det bliver da en fest der vil noget. Jeg skal have lagt professionel make up og sat hår, så jeg forlader 2015 med maner. Jeg vil danse natten lang og bare feste og ikke tænke på bekymringer – kun være til stede med mine bedste venner.

IMG_8321

Chancen for at møde nye dejlige mennesker er der og jeg vil nu lægge 2015 bag mig med alt hvad der skete og se frem mod 2016 til et nyt og spændende år.

Rigtig godt nytår alle sammen 🙂

Vi ses på bloggen i det nye år <3

Så er julen overstået

Så er julen overstået og det var tilbage på job i dag. Pyha det er godt nok lidt hårdt at starte op igen efter nogle dejlige juledage. Men det er heldigvis kun tre dage. Så har jeg fire dage fri igen, bliver så dejligt 🙂

IMG_8300

Jeg har virkelig nydt nogle dejlige juledage med familien og jeg har speciel nydt at have Maggie fuldtid selvfølgelig sammen med drengene. Men drengene var så søde at lade mig have Maggie den 24, 25, 26 og 27. Selvfølgelig var vi sammen juleaften og til Silas mors julefrokost og mine forældres julefrokost. Men jeg havde ansvaret og hun sov hos mig. De vidste jeg skulle på job igen mellem jul og nytår og der har de fri, så de lod mig have juledagene og så havde de Maggie igen fra i dag til onsdag. Det var så dejligt bare at nyde Maggie på fuld skrue i hele dage 🙂

IMG_8299

IMG_8283

I går havde jeg den dejligste dag med Maggie. Vi havde været ude både første og anden juledag, så Maggie især trængte til en hjemmedag. Vi legede med hendes julegaver. Hun havde fået noget Lego Dublo, som er et kæmpe hit. Vi byggede en bondegård og et hus. Det var så hyggeligt. Maggie ved godt hvordan man skiller klodserne ad og hun kan næsten sætte dem sammen igen, med lidt hjælp 🙂 Hun er så klog…hehe 🙂

IMG_8251 IMG_8250

Om eftermiddagen tog vi et smut på Pejsegården og sagde tillykke til de nye ejere. De er så søde og Silas kender den ene som også har danset i Vild Med Dans. Pejsegården ligger nærmest i vores baghave, så det er dejligt, at der er kommet nye ejere, der vil sætte liv i stedet igen, men i den gamle ånd. Det bliver ny-renoveret og kommer til at stå flot og der vil igen komme en masse dans på stedet 🙂 Det kunne ikke være bedre 🙂

Derefter kørte jeg drengene til den sidste julefrokost og så handlede Maggie og jeg ind i Føtex. Jeg satte Maggie i en indkøbsvogn og det gik op for mig at jeg aldrig har haft Maggie i en indkøbsvogn før. (Måske drengene har) Når jeg handler ind med Maggie er hun i sin barnevogn eller klapvogn. Men denne gang kom vi i bil og tog en vogn. Maggie synes det var så sjovt og jeg kørte ræs med hende på p-pladsen, og hun grinede højt 🙂

IMG_8291

Det er helt vildt, at der snart er gået et år og det er helt vildt hvor hurtigt det går med Maggie og hendes udvikling 🙂 Tiden går alt for stærkt – ville ikke have Maggie vokser så hurtigt 😉 Hun må gerne være baby lidt endnu 😉

IMG_8286

Juledagene

I dag har vi været til julefrokost hos Silas mor + hans brødre og med Johannes forældre også. Så dejlig mad og mega hyggeligt. Mine forældre + lillebror tog en slappedag i dag og det kan jeg godt forstå.

IMG_8267  IMG_8269

Selvom det er så hyggeligt hele tiden at være sammen med familien, så bliver man også træt. Det var også nogle hårde dage før jul med en masse gøremål. Jeg er begyndt at blive lidt flad…hehe Jeg vil gå tidligt i seng i aften 🙂

Maggie tog også en slapper i sin seng hos farmor i dag. Hun begyndte at blive lidt hys og så ved vi hun har brug for at være sig selv. Jeg tror også det er hårdt at være Maggie nogle gange, for alle vil hende så meget og det er jo af ren kærlighed, men Maggie bliver også fyldt og så har hun brug for at koble fra og bare være alene. Heldigvis kender vi tegnene nu, så jeg lagde hende i seng. Hun sover ikke og det skal hun heller ikke, men hun ligger og ser tegnefilm på telefonen og er i sin egen verden. Lille pus hun var så træt, men i sengen hyggede hun med sin bamse Bertha og slappede under dynen 🙂

Jeg lagde hende også lidt i går inden gæsterne kom til juleaften. Jeg tog make up på i badeværelset og Maggie lå i sin seng på sit værelse. Ind i mellem kunne jeg høre hende grine højt og jeg kunne ikke lade vær med at grine også 🙂 Hun er så cute når hun griner 🙂 Det er så sjovt hun griner af tegnefilmene 🙂

IMG_8260  IMG_8262

I morgen har vi julefrokost hos mine forældre med min familie og så har vi ikke flere ting. Så har jeg søndag fri med Maggie og så er det tilbage på job i tre dage inden nytår 🙂

Jeg glæder mig til at se min familie i morgen med kusiner og det hele 🙂

IMG_8256

Maggie too cool for school 😉 Maggie har fået en ny fin lammeskindsvest – så lækker og varm 🙂

Rigtig glædelig jul

IMG_8216

Hold nu op vi havde en dejlig aften i går. Det hele gik så godt og som planlagt.

Dog forstår jeg ikke, at vi startede to timer før end vi plejer, og alligevel sluttede vi først sent om aften og kom i seng lidt over to.

Vi startede kl. 16 med at danse om juletræet og Maggie kunne åbne sine gaver. Hun er begyndt at forstå det lidt, det der med gaver og kan godt lide at river papiret af. Dog gider hun ikke gaven så længe. Hun blev meget glad for en enhjørning hun fik og krammede den straks.

IMG_8243

Derefter fik Maggie lidt mad og vi satte os til bord og fik lakse-tartar, som Maggie også elsker. Hun fik også lidt frikadelle og her har hun munden fuld. Hver gang jeg ville tage et billede proppede hun munden…haha

IMG_8237

Jeg lagde Maggie i seng lidt i syv og hun sov som en sten med det samme. Hun var træt efter to dage i Jylland med fuld fart på og så hjem til huset fuld af gæster. Hun sov til tyve over otte i morges.

Da Maggie sov spiste vi traditionel julemad og åbnede gaver og hyggede. Maden var fordelt ud blandt vores forældre og så lavede vi selv rødkål, brune og hvide kartofler og ris a la mande. Det var så smart, at maden var fordelt mellem os, for jeg tror ikke vi ville være så gode til at lave kødet 🙂 Det hele smagte så godt. Det var fantastisk og det var så dejligt vores forældre hjalp os. Der var drinks og masser af slik og choklade til sidst, hvor vi nød gaverne. Silas har en tradition, hvor man deler alle gaverne ud først. Derefter åbner en af gangen en gave, mens alle ser på. Det er ret hyggeligt, dog blev jeg lidt stresset, da alle gaver skulle fordeles for der var så mange gaver, så dem der sad i sofaen var lidt begravet af gaver. Det tager også ret lang tid når det er en af gangen der må åbne en gave, men jeg kan godt se det er sjovt at se hvad hinanden får.

IMG_8223

IMG_8236

Det var bare en super dejlig aften med hele familien

xoxo

December travlhed

Hold nu op december er en travl måned. Jeg synes jeg har aftaler hele tiden og hvis jeg endelig har en fri aften, så falder jeg i søvn på sofaen efter jeg har lagt Maggie 🙂 Derfor har der også været stille på bloggen. Jeg har 1-3 aftaler næsten hver dag.

Det er jo helt vildt, at man skal nå at se alle og ønske god jul og bytte julegaver inden juleaften 🙂 Det kan godt blive presset 🙂 Min mor skælder mig ud fordi jeg har lavet for mange aftaler i december og kørt mig selv for hårdt. I januar har jeg ingen aftaler og det glæder jeg mig til.

Jul-billeder-til-at-dele1

Jeg har heldigvis fået købt alle julegaverne og pakket dem ind 🙂 Jeg har fået gjort rent, så der er flot til gæsterne kommer. Vi mangler bare at handle det sidste, men det kan også blive lidt svært når drengene er i Jylland til den 24 om morgen. Så kan det være svært at kordinere 😉 Men vi skal nok nå det hele, så julefreden kan sænke sig over Ågerupgård 🙂

Som jeg skrev på min instagram så har mine forældre købt det flotteste juletræ og pyntet det for mig, for de vidste jeg næsten ikke var hjemme til at gøre det. Det er så sødt af dem 🙂 Det er vildt flot 🙂

IMG_8194

IMG_8195

IMG_8174

Som jeg også skrev på instagram så øver vi på at Maggie beholder sine hårbånd på. Hun tager dem hele tiden af, hver gang jeg giver hende dem på. Men så giver hun mig dem igen og vil have jeg skal give hende dem på, og alligevel tager hun dem af med det samme 🙂

Jeg vil så gerne have hun har et på juleaften 🙂 Hun er så fin med hårbånd – det ser så sødt ud 🙂

IMG_8163

Vi øver også ved, at jeg tager det på, så hun kan se man skal beholde det på 🙂 Håber det hjælper på et tidspunkt 😉

IMG_8199

Rigtig god aften 🙂

xoxo