Fun times in Bangkok :)

Mange har undret sig over at vi kun skal være i Bangkok på vores ferie. Hvem tager til Bangkok på ferie? Man skal da ud på bounty øerne. Men jeg elsker Bangkok og for mig er det mit andet hjem (fordi jeg har boet her) og for mig er det en stor legeplads, hvor alt kan lade sig gøre, alt er muligt og byen er åben 24 timer i døgnet 🙂 HER ER FANTASTISK 🙂

IMG_9129

De sidste par dage er gået med shopping – har købt alt for meget til Maggie, kan slet ikke lade vær. Savner hende så meget 🙂 Men køber kun hvis det er billigere end i DK eller hvis det er på udsalg, så lidt fornuftig er jeg da 😉 Har købt de sødeste Nike sko til hende, da dem hun har, er ved at være for små 🙂

IMG_9138

IMG_9052

I alle centrene er der legeland til børn, for det er for varmt for børnene at lege udenfor midt på dagen. I går prøvede Sindie og jeg en Panda der kunne kører selv når man trykkede på en knap. Sin & Lui = 5 år igen…haha 😉 Vi kørte om kap med alle børnene og det var faktisk mega sjovt. Nogen gange er det sjovt at være et barn igen – bare Maggie havde været med og prøvet dem…hun ville have grinet så højt 🙂

IMG_9049

IMG_9063 IMG_9062

Vi får god mad – dejlig thai mad. Det fåes bare ikke bedre ind i Thailand (Siger sig selv) Denne restaurant vi var på hed Cabbages & Condoms, hvor der er figurer lavet af kondomer og man får kondomer, når man har spist. Det er virkelig det bedste thai mad ever og vi kommer altid til at bestille alt for meget, så vi går derfra prop mætte. Det bedste af det hele er, at overskuddet går til HIV & AIDS forskning, Det vil man jo gerne støtte op om 🙂

IMG_8980 IMG_8981 IMG_9010

I dag var vi på sejltur på Bangkok´s flod. Det var så hyggeligt og vi havde verdens sjoveste guide, der fortalte jokes hele tiden og selv var flad af grin over dem. Han elskede sit job kunne man se – dejlig livsbekræftende. Det var mest for Andys skyld, da jeg havde været på turen før. Men det er altid sjovt med sejltur og det er spændende at se kontrasten mellem rig og fattig. De fattiges faldefærdige skuer helt ned til floden og de riges høje skyskrabere i baggrunden. Det er helt utroligt hvor stor forskel, der kan være her på rig og fattig.

IMG_9086

IMG_9088 IMG_9096 IMG_9119

Vi sluttede aften af på Asiatique -The Riverfront Night Market , som er en lille by ned til floden, hvor der er masser af boder/butikker og flotte restauranter. Her spiste vi lækker mad og nød de flotte lys fra bådene der sejlede forbi og havnes festlige lamper 🙂

IMG_9144

IMG_9140

IMG_9141

Tænk ugen snart er omme – tiden er gået så stærkt og alligevel føler jeg vi har været væk et år 🙂

Dehydreret & solstik (Ikke for sarte sjæle ;))

Meget mærkeligt. Kan ikke uploade billeder til indlægget. Billederne bliver ikke vist. Ved ikke om det er hos mig der er noget galt, eller hos Bloggers Delight. Prøver igen i morgen tidlig at få billeder i indlægget…øv altså…

I går var vi hele dagen ved poolen og jeg blev endda lidt længere end Andy og Anja, der ville på Starbucks og købe kaffe og gå rundt i det center vi bor over. Jeg drikker jo ikke kaffe, så jeg blev lidt længere.

image

image

Havde det fint hele dagen, og om aften tog vi til min veninde Sindie, der har lavet mega lækker thai mad. Der er virkelig ikke noget som hjemmelavet thai mad. Det smager så godt. Hun havde lavet en masse forskellige retter. Det var så hyggeligt og dejligt at være hjemme hos hende og familien igen. Der kom også en af deres venner der hedder Jack (halv thai/halv amerikaner, men født i USA), som kommer på besøg til DK til sommer. Så det var hyggeligt at møde ham og vi lovede at vi nok skulle vise ham København til sommer, hvor Sindie også er i KBH 🙂 Han var dog mest interesseret i, at det var Anja som skulle vise ham hvor hun træner, og det var Anja, som der skulle vise ham rundt til sommer…hehe 😉

image

Ved 22 tiden tog Anja og jeg hjem. Jeg havde haft det lidt små dårligt siden vi kom, med kvalme og ondt i maven. Taxa turen kunne ikke gå hurtig nok og mens Anja var så sød at hente salt og sukker til mig, for at genoprette min balance, fløj jeg ind på hotelværelset. Nåede knap nok at komme på toilettet, så fløj det ud af mig (sorry håber ikke det er for meget 🙂 Da Anja kom tilbage, begyndte jeg at spise og drikke lidt og så skulle jeg kaste op. Jeg har aldrig kastet så voldsomt op i mit liv, så vildt. Jeg lå bare på gulvet bagefter og var død. Jeg gik i seng og var så afkræftet og havde det så dårligt.

I dag har jeg bare sovet hele dagen og det gjorde Anja og Andy også. Vi var vidst alle i søvnunderskud, for vi sover altid vildt sent, for vi taler så meget inden vi sover. Tænk vi stadig har så meget at tale om 🙂 Og så står vi tidligt op og træner. Da vi havde sovet tog vi i biografen med Sindie og hendes søn Oscar og så Zootropolis. Det var en vildt sød og sjov film. Kan virkelig godt anbefale den. Elsker simpelt hen Disney tegnefilm 🙂

image image

Glemte lige at skrive, at i går efter Anja og jeg tog hjem, tog Andy i byen med Sindies mand og hans venner. Andy blev vidst lidt halv fuld, for da han kom hjem kravlede han ind i vores værelse, for at være stille for vores skyld. Han havde taget tøjet af ude på gangen, men alligevel væltede han ind, så vi vågnede med det samme 🙂 Det var så sjovt for han prøvede virkelig at være stille. Da vi alligevel var vågen begyndte han at lægge sit tøj i køleskabet, for han ville gerne have det koldt om morgen…hahaha virkelig skørt. Men han havde haft den sjoveste bytur, desværre er det bare kun ladyboys der prøver at få fat i ham i byen…haha ikke så sjovt for Andy 🙂

image

image

En dejlig dag hvor jeg bare nød

Først og fremmest tusind tak for alle jeres søde hilsner omkring min ferie. Det er så dejligt at læse dem og de varmer 🙂

image

På denne ferie har jeg lavet en aftale med mig selv om træning hver dag. Der er et så lækkert fitness rum her og min veninde er totalt fitness fanatiker, så det er dumt ikke at udnytte det og få nogle fif af hende med på vejen 🙂 (Personlig træner rocks 🙂

grande-centerpoint-terminal21-6

Vi står op kl. 8 og så ned og træner. Det er mega hårdt og vi kamp sveder, men så er dagen ligesom i gang. Tror det hjalp med at komme hurtigere ind i døgnrytmen, at vi tvang os selv til at stå tidligt op og komme i gang. Vi kunne sagtens have blevet i sengen og sovet videre.

image

I går kom jeg endelig i spa, med min veninde Sindie, som bor her i Bangkok. Det var så tiltrængt. Vi fik en times scrub og en times olie massage. Det var så lækkert og føltes så godt i kroppen bagefter. En rigtig zen oplevelse. Sindie og jeg havde et parrum, så vi kunne catche op imens, men jeg faldt også lidt i søvn undervejs…haha. Jeg fik rigtig løsenet op i kroppen. Det er så billigt med massage og spa her i Thailand, så det er helt sikkert noget jeg gør igen, inden vi tager hjem 🙂

image

Efter spa mødtes jeg med Andy og Anja igen og så var det bare rundt i shopping centrene og kigge, har ikke købt noget endnu dog. Men deres centre er så vilde herover. Så flotte og de fedeste butikker. Der er alle slags butikker, i alle prisklasser. Det kan overhovedet ikke betale sig at købe de dyre mærker her, som Chanel, Gucci osv, men de amerikanske mærker er meget billigere end i Danmark. Og så er der altid en eller anden form for udsalg, så det er jo dejligt. Kan bedst lide at shoppe udsalg, så føler jeg, at jeg får meget mere for pengene. Det har jeg lært af min far 😉

image

image

image

Savnet til Maggie er stadig til at holde ud, og i går aftes sent min tid kunne jeg facetime med dem derhjemme og også Maggie 🙂 Det var så dejligt at se hende igen. De er så søde til at sende billeder og opdatere. Hver gang Maggie så mig på skærmen, kyssede hun skærmen og vinkede. Det var så sødt og mit hjerte smeltede helt. De sagde jeg fik mange flere kys end hvad de gjorde 🙂

image

Jeg er så glad for, at jeg tog på denne ferie. Jeg nyder det virkeligt, Og det er bare rart at komme lidt væk fra det derhjemme og finde mig selv igen 🙂 Og efter alle jeres hilsner om at Maggie sagtens kan klare det, så slapper jeg endnu mere af og giver mig selv lov til at nyde det 🙂 Tiden går også mega hurtigt og før jeg ved af det, er jeg hjemme igen 🙂

Endelig fremme ❤️

image

Efter en 18 timers lang rejse med mellemlanding i Dubai, er vi endelig nået til Bangkok, Thailand. Vi er, mine venner Anja, Andy og mig. På øverste billede er det mig meget meget træt ombord på flyet.

image

Vi fløj med Emirates, som jeg ikke har prøvet før, men det var super lækkert med virkelig god service. Vi fløj med det nye kæmpe fly Airbus A-380, som var en ret smooth fornøjelse og en næsten lydløs motor. Jeg sov dog næsten hele vejen kun afbrudt af måltider – jeg skulle ikke gå glip af maden haha 🙂

image

Om morgen samme dag vi rejser, er dog en ret hård morgen. Jeg glædede mig virkelig til at rejse, men havde også svært ved at skulle forlade Maggie. Alt gjorde ondt og rev inden i. Maggie sov hos mig og vi havde en dejlig hyggelig morgen og kl 9.30 kom hun i vuggestue og spænede ind på stuen med 5 andre børn til rytmik, mens hun vinker og siger hej hej 🙂 Jeg små tudede hele morgen og det gjorde faktisk Maggie blev lidt urolig, så der var ingen grund til at holde hende hjemme længere tid for min skyld. Hun blev så glad i vuggestuen, da hun så hun skulle have rytmik 🙂 Da jeg afleverede hende tudede jeg også i bilen på vej hjem igen. Men så blev det ok og jeg kunne komme afsted til lufthavnen.

Nogen er blevet lidt forarget over jeg kan finde på at rejse fra min 17 måneder gamle baby. Men jeg rejser fordi jeg virkelig trænger til at komme lidt væk efter et hårdt år og få fornyet energi og dermed være en bedre mor overfor Maggie. Jeg er i den situation, at det kan lade sig gøre i vores familiekonstellation, at hive stikket ud en uge, uden at skulle bryde Maggies daglige rutiner. Pga den måde vi deler Maggie er det kun et par ekstra dage vi skal undvære hinanden end hvad vi er vant til. Jeg glæder mig dog til Maggie bliver stor nok til, at kunne få mere ud af, at rejse langt og så skal hun med til Thailand, som jeg føler er mit andet hjem efter jeg har boet her. Jeg har altid rejst meget fordi min mor var stewardesse og jeg har nydt det så meget den mulighed jeg fik. Jeg håber jeg kan give Maggie den samme mulighed, at vi kan rejse verden rundt og opleve ligeså meget som jeg gjorde med min mor 🙂 Jeg elsker at rejse og lader virkelig op og får fornyet energi når jeg er afsted 🙂

image image

Efter vi kom til hotellet cirka kl 14, pakkede vi lidt ud og gik til poolen og solede og blev varmet igennem 🙂 Det var så dejligt 🙂

image

image

Til aften var vi ude og spise sushi med min veninde, der bor i Bangkok med sin mand og børn. Det var så hyggeligt og det bedste at se dem igen 🙂

I morgen står den på træning, sol og spa med Sindie…trænger så meget til skrub og en olie massage. Min krop er helt smadret for tiden :))  Jeg kan slet ikke vente. Det er det jeg har glædet mig så meget til. At kunne få slappet ordentlig af med bøger, sol, pool, god mad, massage og bare nyde en ferie 🙂

image

 

 

 

 

 

Den vildeste weekend ever :)

Jeg sidder her mandag aften og er fuldstændig blown away over en mega sjov og fantastisk weekend fyldt med hele følelses-registret 🙂 (Sorry lidt langt indlæg :))

IMG_8805

Som de fleste nok ved så var det Melodi Grand Prix weekend og showet skulle være lørdag aften. Joe og hans band Lighthouse X med Søren og Martin skulle deltage. Silas og jeg var faktisk ret sikre på at de ville vinde, men alligevel havde vi ikke rigtig tænkt på, at tage til Horsens. Måske fordi Silas havde prøver til kl. 16, så det ville blive lidt stressende, da showet startede kl. 20. Og hvad med Maggie osv.

Jeg havde på ingen måde regnet med, at vi skulle derover, så endnu engang tog Leo og jeg i Ikea lørdag formiddag, for at købe det sidste til Leos hus. Maggie var også med. Hun havde en lidt off dag, da hun var lidt forkølet. Så hun ville kun bæres rundt i hele Ikea, det var ret hårdt, da hun nu vejer 12 kg. Hun havde sådan en dag, hvor hun ingenting gad og alt var galt. Hun ville kun sidde på armen hele dagen. Det er lidt hårdt når hun er sådan, men vi kan alle have en off dag. Silas ringede så mens vi gik rundt i Ikea og sagde vi skulle til Horsens til Melodi Grand Prix og skulle afsted kl. 16. Shit tænkte jeg, fordi Maggie havde sådan en dårlig dag og jeg havde det pludselig svært med at forlade hende og alligevel vil jeg gerne støtte Joe og være der for ham.

Da Maggie var ret pylret tog vi hurtig hjem Leo og jeg. Og ligeså snart vi kom ud i bilen faldt hun i søvn. Da vi kom hjem hjalp Silas med at bære hende over i barnevognen og puttede hende. Hun sov som en sten og sov i 3 timer. Hun må have været så træt og da hun vågnede var hun heldigvis sig selv igen og glad. Mens hun sov gik jeg i bad og tog festtøj på og glattede hår, for det var der ingen tid til når vi først ramte Horsens. Make up lagde jeg i bilen, hvilket var mega svært med Silas kørsel..haha…Bare for sjov Silas 😉

Farmor hentede Maggie og Batman, og Maggie var så glad for at se farmor. Det er så dejligt at Maggie har så tæt et forhold til sine bedsteforældre. Farmor kørte mig ind til Silas i Tivoli, så vi kunne komme afsted, så snart han var færdig. Maggie tog med farmor hjem og de ringede, da de kom hjem. Da legede Maggie med farmors hund Coco og havde det så sjovt. Det var dejligt at høre. Vores forældre er altid ret gode til at opdatere os og sende billeder, det er så dejligt.

IMG_8804

Silas og jeg havde den hyggeligste tur derover og vi hørte god musik og var bare mega spændte 🙂 Vi er meget stor fan af Melodi Gran Prix  og fejre det altid med fest og stemmesedler. Jeg er bare så glad for, at vi tog afsted, selvom jeg var træt efter en hård uge på job. Men jeg synes det er så vigtigt vi støtter op om hinanden og vores forskellige projekter. Det er vigtigt vi er der for hinanden og vi er trods alt familie 🙂 Joe sagde også han blev så glad, da han hørte vi kom.

IMG_8755

Klar til showstart 🙂

Vi fik de bedste pladser, nemlig ved siden af fagjuryen på 1. række. Der var kun en lille gang og så var der Green Room, så vi kunne kommunikere med Joe og de andre (Mest med fagter) under showet.

IMG_8772

Jeg elskede showet fra start til slut. Det var så professionelt et show og der var bare tjek på alt 🙂 Stort plus til DR.

Jeg synes alle sangene var ret gode og det var et stærkt felt. Tror også at hele stemningen i hallen gjorde, at vi var på og hujede og sang med. Når Lighthouse X spillede stod vi op og dansede og sang med. Vi havde en kæmpe fest. Er så glad for at jeg fik lov at opleve det 🙂 Kæmpe fantastisk show med det fedeste lysshow. Synes også sang 10 var ret god, så tænkte det blev et tæt løb. Det kunne også sagtens være en vinder sang.

IMG_8756 IMG_8761 IMG_8763 IMG_8764

IMG_8766 IMG_8767  IMG_8770 IMG_8771

Både da de fortalte hvem der gik i finalen og råbte vinderen op, var jeg så nervøs. Jeg rystede helt. Jeg ved bare hvor meget Lighthouse X har knoklet for det, hvor mange sene aftentimer de har øvet, talt tøj, lys, lyd, koreografi osv. De har lagt alt i det, så det eneste vi sagde til Joe var også bare husk at nyde det. Og vi kunne bare se hvor meget de elskede at synge på den scene, og mærke at have hele hallen med sig. Når de sang stod alle op, det var helt vildt 🙂

IMG_8760

Vi krydser fingre.

Da de endelig sagde at vinderen var sang nr. 6, spang vi op og råbte og skreg og hoppede rundt. Det var så vildt. Silas og jeg hoppede rundt, mens Joe stod helt stille. Han fattede det slet ikke. Det var så sjovt 🙂 Så mange måneders hårdt, hårdt arbejde havde i den grad betalt sig 🙂 Jeg er bare så mega stolt af Joe, Martin og Søren. De er simpelt hen så seje – de kæmpede og sejrede. De fortjener det så meget 🙂 Tænk de øver nede i vores kælder (Hvilket jeg elske når de gør. Det lyder så godt. Så sidder Maggie og jeg på trappen og lytter-det ved de bare ikke..haha…Maggie elsker at høre deres musik) Og pludselig står de på den scene til en kæmpe musik konkurrence og vinder og skal nu repræsentere Danmark til det internationale Melodi Grand Prix. Større bliver det altså ikke 🙂

IMG_8783 IMG_8796 IMG_8797

Efterfølgende var der den fedeste fest, hvor vi fik drinks og dansede hele natten og bare fejrede dem. Vi kom sent i seng og tidligt op og skulle tjekke ud og hjem til lille Maggie mus. Vi var så trætte og helt smadret. Vi havde brugt alt vores energi på at heppe og fejre.

Søndag aften tog jeg ud og spise med en af mine venner. Det var drengenes dag med Maggie. Vi tog på den lækreste italienske restaurant i Helsingør og så hjem til ham og se film bagefter 🙂 Det var så hyggeligt og den bedste måde at afslutte en helt perfekt weekend på 🙂

IMG_6981