Glæder mig til en dejlig lørdag aften med min skønne veninde Tina :) Vi skal mødes lige om lidt
Se næste indlæg >
Sikke en crazy uge
Sikke en crazy uge den sidste uge har været. Jeg var så træt i dag, at jeg kunne uden problem falde i søvn på job (men gjorde det selvfølgelig ikke :)) Jeg var bare fyldt op af indtryk fra hele ugen. Synes der skete så meget hver eneste dag.
Ugen startede hårdt ud, hvor jeg tog en beslutning og sagde farvel til en person der betyder alt for mig. Kan ikke rigtig sige hvorfor, da jeg ikke vil hænge personen ud på bloggen, og personen har heller ikke gjort noget galt og det har jeg heller ikke. Men nogen gange er man bare ikke så gode for hinanden. Lige nu føler jeg, at det er den rigtige beslutning. Jeg har ikke prøvet sådan noget her før, at skulle sige farvel til en, der ikke er ens kæreste. Det er sindsyg hårdt og det gør så ondt, og lige nu er savnet stort. Dog er det bedst, at vi ikke ses eller taler samme lige nu, men farvel behøver jo ikke være for evigt 🙂 Nogen gange er det bare rart, at få tingene lidt på afstand. Og når der er gået lidt tid, kan man også bedre se klart igen. Har i prøvet det før, at skulle sige farvel til en person? Eller beslutte jer for at stoppe et forhold til en person (ikke en kæreste)?
Maggie fik den sødeste Plys Bjørn af noget familie. Hun kan selv skubbe sig frem på den, eller man kan trække hende og hun elsker den. Hun griner hver gang hun ser den. Vi er meget vild med Peter Plys og hans venner hjemme hos os 🙂
Maggie fik også sin 15 måneders vaccination i sidste uge (selvom hun dog nåede at blive 16 måneder :)) Silas var med og han sad med hende på skødet mens hun bliver stukket og så tog jeg over når der skulle trøstes og Silas stod klar med sut og bamse. Jeg har nævnt det før, og i ved det godt, men jeg hader når Maggie bliver ked af det. Det gør så ondt og alt river inden i mig. Sådan har alle mødre det 🙂 Det gik heldigvis hurtigt over, og hun var hurtig glad igen 🙂
Hele Joes familie kom også på besøg for det var Joes 30 års fødselsdag i torsdags, så det blev fejret i stor stil. Både på selve dagen og stor brunch for 50 mennesker i går søndag. Det er så hyggeligt at have familien på besøg og vi hygger os så meget, men jeg er som sagt også godt træt nu. Det var så hyggeligt til brunch igår, at se alle man kender, venner og familie. Lørdag havde jeg også en lang dag med presse omkring vores nye sæson, alm. job og biograf. I kan læse indlæggene om det her på bloggen.
Lige her til aften hvor jeg er aller mest træt og føler mig godt brugt, drømmer jeg mig væk til min kommende ferie til Thailand. Jeg glæder mig så meget til sol og afslappelse, massage og lækker thai mad. Jeg vil bruge ferien på at koble 100 % fra, få slappet af og ladet mine batterier helt op igen 🙂 Det bliver en god tid til at revurdere livet. Det er altid sundt, synes jeg, at tage sit liv op til overvejelse og mærke efter om man er glad og alt er som det skal være 🙂 (Hvilket jeg føler det er) 🙂
Louise Mahnkopf, 36 år og bor i Brønshøj.
Jeg er mor til Maggie My og Bob Jones, som jeg har sammen med Silas og Johannes. Jeg har en dejlig kæreste, Brian, som jeg har været kærester med i 4 år.
På denne blog vil jeg give jer et indblik i mine tanker og følelser omkring emner der rører mig og som jeg har en holdning til. Dette er en slags dagbog for mig, hvor jeg kan skrive frit om alt hvad jeg tænker.
Jeg glæder mig til at dele med jer og håber på, at vi kan få en fælles snak og dele eventuelle erfaringer omkring de mange emner jeg vil skrive om.
Jeg valgte i efteråret at sige farvel til en rigtig nær ven. Så nær at jeg følte han nu stillede sig mellem min mand og jeg. Der var intet romantisk i det, da han ikke er til piger, men han krævede så meget kærlighed og opmærksomhed at jeg til sidst blev tømt og mærkede at det ville gå udover mit ægteskab. Så jeg gjorde op med mig selv at det blev nødt til at stoppe her. Hvis han ikke fik al sin bekræftelse fra mig så ville han måske osse være tvungen at udvide sin venskabskreds lidt. Det var egentlig ikke en svær beslutning, men det var svært at udføre. At forklare at andet menneske hvorfor man ikke længere vil have dem i sit liv er ufattelig hårdt. Men jeg er lettet over jeg tog mig sammen og gjorde det. Jeg ville være endt som en frygtelig “ven”.