Min fredag aften

Jeg glæder mig til en dejlig aften med mine venner Anja og Andy 😊 Vi skal i biografen og se tegnefilmen Inside Out. Jeg tror den er mega sjov 😃 Jeg elsker Pixar film, så sjove og flotte lavet.

I aften står den også på masser af bland selv slik – såå yummy og cola 😃  Dejligt lige at kunne koble fra et par timer med bedste venner og bio 😃

Det bliver ikke en sen aften for mig, da jeg skal op på arbejde i morgen tidlig. Vi er lidt bagud så vi tager lige en ekstra dag og indhenter det 😊

image

 

Det er aldrig for sent

image

I går aftes mødtes jeg med en af mine bedste veninder Anja og vores ven Andy (Andreas). Vi går ofte i biografen samme og i går var ingen undtagelse.

Vi startede i Kødbyen med en burger på Juicy Burger. Det er et hurtig ind og ud sted, men hold nu op hvor smagte det godt. En rigtig god kvalitetsburger. Det var det lækreste brød og gode råvarer.

Bagefter tog vi til Cinemaxx på Fisketorvet. Her så vi så en film jeg har ville se længe – nemlig Paper Towns. En rigtig god ungdomsfilm med mystik i – elsker mystik 🙂

Det var en rigtig sød og fin film med to gode budskaber i.  Det ene er at man skal gøre det i livet man har lyst til, og selvfølgelig skal man det. Men det kan være svært hvis det er noget der afviger meget fra andres meninger og holdninger. Det er dog vigtigt, at man er tro mod sig selv, og gør det man tror på og kan lide. Ofte diktere normen hvordan vi skal leve i Danmark, og hvad der vil være godt for os at gøre. Tror ofte piger føler, at nu skal de finde en mand som de får to børn med, selvom de måske slet ikke har lyst. Det er lidt forbudt at sige, at man ikke ville have børn, hvilket er fuldstændig åndsvagt. I Danmark er det lidt det man er vokset op med, at det er sådan man gør. Men synes bare, at det er vigtigt at finde ud af, om det er det man virkelig har lyst til. Og så skal man turde gøre det man selv vil og turde gå i mod strømmen. I filmen ønskede pigen ikke at få mand og børn i fremtiden, hvilket drengen synes var dybt mærkeligt, da det var hans store ønske, at få karriere, kone og børn inden de 30.

Jeg synes selv det var svært at sige til min familie, der rigtig gerne ville have jeg finder en mand at gifte mig med ;), at nu skulle jeg have barn med to mænd uden for ægteskab, haha :). Men min familie er fuldstændig vilde med Silas og Johannes og de havde heldigvis forståelse for vores beslutning og bakkede os op. Men det er desværre ikke alle der møder opbakning på deres vej og skal ofte kæmpe med andres meninger. Det er hårdt og opslidende.

Det andet budskab i filmen er, at det aldrig er for sent at gøre noget for den første gang. Man skal gøre det man brænder for, så man ikke sidder når man bliver gammel og fortryder man ikke fik gjort en bestemt ting. Ofte er man bange for om det mislykkedes eller om man fejler. Det er i hvert fald noget jeg ofte selv er bekymret for. Jeg kan bedst lide at gøre tingene 100 % og være i fuld kontrol hele tiden, men så tror jeg ikke man lever livet ordentligt, hvis man tænker sådan. Man bliver nød til at give slip på kontrollen nogen gange, og springe ud hvor man ikke kan bunde. Det er noget jeg virkelig øver mig i, at give slip og sige hvad JEG vil og så gøre det. Det er faktisk ret svært men en vigtig lektie.

Ved godt de er meget kliche agtige de her budskaber, men tror det er godt med en reminder en gang i mellem og specielt til mig selv. Selvom man godt ved det, så skader det aldrig lige at blive husket på det igen 🙂

Rigtig god dag 🙂

image