Tid til forkælelse

REKLAME:

 

Det er meget snart Valentines dag – helt nøjagtigt den 14. februar.

Denne dag er hvor par viser deres kærlighed til hinanden og en god undskyldning til at være sammen og fejre hinanden.

Jeg elsker alt der har med kærlighed at gøre og jeg håber da også, at min kæreste og jeg skal et eller andet hyggeligt den dag. Jeg er en håbløs romantiker.

Jeg har været så heldig at blive forkælet før tid og har modtaget det flotteste ur og smukkeste armbånd fra Daniel Wellington.

 

Lige nu er der 10 %  på en af de flotte gaveæsker fra Daniel Wellington. Men med min rabatkode får du 15 % rabat oveni.

Æsken indeholder et ur, et armbånd og et lille hjerte til at placere i ens urrem.

Du kan købe direkte via dette link: http://www.danielwellington.com

og bruge koden: LOUISES15.

Der er gratis fragt, så det er bare med at skynde sig at få bestilt en af de flotte gaveæsker og forkæle den du holder aller mest af.

 

Glædelig Valentines Dag og håber jeres dag må blive fyldt med kærlighed.

(Man kan også bare fejre dagen med sine bedste venner og forkæle sin bedste veninde. Der er heller intet som at fejre ens venskaber)

 

 

Året der gik & ingen nytårsforsæt

Billedresultat for happy new year 2019

Så blev det årets sidste dag og sikke en rejse for at nå hertil.

År 2018 har været fantastisk på mange måder og samtidig hårdt. Den største barriere vi som familie skulle igennem var at finde os selv på ny. Finde vores nye pladser i familien. Vi skulle også byde nye medlemmer velkommen. Skilsmisser er noget mange familier går igennem, men det gør det ikke lettere. Der er ingen opskrift på en lykkelig skilsmisse, men det vigtigste er jo børnene og det er vigtigt at have dem i centrum, så de kommer nemmest igennem. Ting tager tid og det gør det også at komme igennem en skilsmisse. Jeg synes vi er kommet godt igennem året som familie og det vigtigste for os er stadig kommunikation, det er alt afgørende.

Jeg elsker hele min skøre, store, fantastiske sammenbragte familie – sammen har vi skabt en helt fuldstændig vidunderlig magisk verden, som jeg aldrig vil være foruden. Jeg er så glad for alle vores dejlige øjeblikke og ser frem til 2019 – til flere skønne oplevelser med alle. Min familie er det vigtigste for mig.

Mit år startede med nyt job og jeg arbejder nu hos HD Forsikring som Underwriter Assistant. Det er forsikring for Harley Davidson motorcykler. Jeg er rigtig glad for jobbet med de bedste kollegaer og sjoveste kunder.

Dog kan jeg huske, at på mit gamle job hos QBE – også motor forsikring, at vi havde medarbejder samtaler, hvilket selvfølgelig er meget normalt. Her skulle vi udfylde papirer og vurdere os selv og bagefter skulle vores leder gøre det. Den danske afdeling jeg var hos, var ikke særlig stor i forhold til de forskellige afdelinger i verden. Hovedkontoret ligger i London. Vi var ikke så mange,  men jeg kan huske vi skulle udfylde vores mål for fremtiden. Vi skulle stræbe efter noget mere og vi skulle skrive en stilling på, der var højere end den vi havde. Jeg kunne blive senior og så hed det næste gang manager. Jeg havde ikke lyst til at blive manager, men vi skulle gå efter noget højere end hvor vi var. Jeg syntes godt nok det var mærkeligt at skrive noget på, som jeg egentlig ikke havde lyst til.

Med det i mente, bringer det mig frem til selve det at sætte et nytårsforsæt eller flere. Mange sætter høje mål for det nye år og nogle gange også urealistiske mål. Det er så populært at have nytårsforsæt, men det er jo ikke sjovt, hvis man ikke når dem eller gennemfører. Så får man det dårligt med sig selv og dunker sig selv oven i hovedet. Det er jeg sikker på der er mange der har prøvet inklusiv mig selv.

Jeg undrer mig over hvorfor er det, at vi hele tiden skal sætte os de mål for fremtiden, som vi SKAL nå?  Jeg tænker, hvornår må man egentlig bare være tilfreds med det hele? Hvornår må man bare være? Jeg var rigtig glad for min stillig hos QBE, så jeg havde ikke lyst til at gå efter mere. Mere vil have mere og det siges jo , at det er sundt at udfordre sig selv, prøve noget nyt og tage ens liv op til overvejelse. Rejse nye steder hen. Dog mener jeg, at der også skal være plads til bare at leve livet som det er, hvis man er glad for det, uden at blive dømt af andre.

Hvorfor skal man hele tiden sigte højere end hvor man er? Er det ikke ok bare at være tilfreds og glad for sit liv? Der må da være nogen derude der bare er rigtig glade for deres job, familie, bolig osv. Så de lever et tilfreds liv. Egentlig må det være det ultimative at nå til tilfredshed med sit liv. At være så glad for sit liv, at man ikke har lyst til at ændre noget som helst.

Det er bare så populært at skulle nå noget og have mål. Men det er også det der gør os stressede og gør os kede af det hvis vi ikke når det. Så kan man hurtigt føle sig som en fiasko og være negativ omkring det. Negativ energi er aldrig godt for krop og sind. Så måske året 2019 ikke skal være et år, hvor man skal nå en masse, men man kan stoppe op og bare nyde hvor man er og være glad for det. Selvfølgelig kun hvis man er tilfreds med sit liv. Hvis man ønsker at forbedre nogle ting, så skal man selvfølgelig op på hesten og gå efter sine drømme.

Derfor vil jeg prøve at gøre år 2019 til et rart år for mig, fyldt med positiv energi og tanker (nemmere sagt end gjort). I stedet for at blive sur på mig selv, så vende det til noget positivt. Jeg vil prøve at se lysere på tilværelsen og ikke hele tiden være efter mig selv over ting jeg burde. Ingen nytårsforsæt til mig, bare være glad for det jeg oplever, nyde, lærer og leve i nuet.

Rigtig godt nytår og jeg håber i alle kommer godt og sikkert ind i det nye år.                                                                                            

En Ny Begyndelse

Jeg elsker ordene en ny begyndelse.

Nogle gange kan man have en dum dag, og så kan man altid sige: “i morgen kan det kun blive bedre. I morgen er en ny begyndelse”. Man har altid mulighed for at lave en ny begyndelse i sit liv og ændre på noget, man ikke bryder om. Man kan starte forfra og det kan man altid gøre. Man har mulighed for at gøre dagen i morgen endnu bedre end i dag, ved at gå en ny retning.

Dette er hvad jeg har tænkt mig – at starte forfra med at blogge. Jeg synes ordet blogge er et lidt sjovt ord. Når jeg tænker på en blogger, så tænker jeg på en person der skriver om sit liv og oplevelser og om alt hvad der sker i deres liv. Det er ikke helt det jeg har tænkt mig. Da jeg skrev for nogle år siden var det om mit liv og om vores familie. Det elskede jeg. Men jeg har ikke lyst til at vende tilbage til det.

Jeg har i et år nu haft lyst til at skrive igen. I starten tænkte jeg, at det var der ikke tid til med job og to små børn. Men følelsen blev stærkere og stærkere og nu kan jeg ikke ignorere lysten mere. Jeg må bare begynde igen og dette sker altså nu. Det er en sjov følelse at have trængen til noget så kraftigt, for hvorfor ville jeg skrive? Hvad vil jeg skrive om? Jeg stoppede mig selv mange gange pga. følelsen frygt. Hvad hvis der er igen der gider at læse med? Hvad hvis folk synes det er dumt og åndsvagt det jeg skiver? Men heldigvis vandt lysten over frygten og jeg tror, at jeg har behovet for en slags dagbog. Det bliver min dagbog om min tanker og følelse omring forskellige emner der rører mig. Ting jeg tænker over i hverdagen og som jeg har lyst til at reflektere over. Jeg tænker, at i også kan dele jeres meninger, holdninger og erfaringer, hvis i har lyst. Dette er livet og verden gennem mine øjne.  Jeg tror på, at jeg er på en rejse om at lære mig selv bedre at kende, og dette er en del af min personlige udvikling. Ved at skrive, kommer jeg tættere på at finde ud af, hvem jeg er.

Jeg har allerede lært, at jeg er spirituel og jeg elsker alternative behandlinger. For et stykke tid siden blev jeg kontaktet af en pige der hedder Ann Sofie. Hun skrev og tilbød mig en chakra rensning, der skulle gå ind og afbalancere krop og sind og finde ud af om der er ubalance. Hun ville bruge krystaller, healing og englekort. Jeg har ikke prøvet krystaller før, men jeg er meget stor fan af healing og englekort. Jeg blev helt vildt glad for tilbudet og følte mig meget heldig, for de sidste to år har været en stor prøvelse, så jeg tænkte at jeg helt sikkert godt kunne trænge til noget balance igen. Da hun bor i Århus passede det med at jeg kunne få en behandling en weekend, hvor jeg alligevel skulle besøge Johannes familie med børene.

Da dagen endelig kom og jeg mødte Ann Sofie, blev jeg mødt af den fineste sødeste pige. Hendes klinik/lejlighed havde den bedste energi og der føltes varmt og rart. Jeg følte mig med det samme godt tilpas. Jeg reagerer meget på energier og kan mærke andres energi lige med det samme. Hvis der ikke er en god energi, føler jeg mig ikke tilpas.

Vi startede med, at jeg skulle spørge englene via kortene, hvis jeg havde noget jeg gerne vil have svar på. Det første der kom til mig og det jeg spurgte om, var om jeg skulle skrive igen.

Ann Sofie spurgte og jeg trak et kort. Jeg trak perfekt timing. Der var ligesom ingen tvivl i det kort. Jeg var så i tvivl om jeg skulle åbne en ny blog eller forsætte på min gamle blog. Ann Sofie spurgte om jeg skulle åbne en ny blog og kortet jeg trak var nej. Det var igen et meget klart svar. De andre kort var omkring mit helbred og omkring det at jeg gerne vil tabe mig og tilbage til min gamle form. Kortene jeg trak var bedre helbred og helbredelse. Dette gjorde mig så glad og jeg kan selv mærke tiden er ved at være rigtig til, at jeg kan komme tilbage til min gamle krop. Dette har været en meget lang frem og tilbage process. Men fremtiden byder på bedre helbred.

Bagefter skulle min chakra heales. Jeg elsker at blive healet, men har også hørt mange fortælle at de ikke tror på det eller ikke kan mærke noget.

Under healingen brugte Ann Sofie krystaller, som hun placerede på mig.

Krystallerne skulle hjælpe med at finde mine ubalancer, rense dem og få mig tilbage i balance. Det er den vildeste følelse at ligge og modtage healing.  Jeg var i en slags trance hvor jeg hverken sov eller var vågen. Jeg var bevidst, men alligevel så følte jeg, at jeg var langt væk. Alle der kan komme til Ann Sofie i Århus, burde gøre det, Der var den dejligste følelse af lethed og tilpashed i min krop bagefter. Jeg var så glad og er stadigvæk og føler mig i bedre balance end jeg har gjort i lang tid. Det var så dejligt og jeg var helt høj efter. Det var virkelig forkælelse af min sjæl og sind. Jeg ville ønske jeg kunne modtage healing hver dag. Jeg føler der er flow i min krop igen og den bedste energi.

Efter behandlingen følte jeg pludselig der var mange flere ting jeg vil spørger kortene om, men jeg skal heldigvis mødes med Ann Sofie igen og jeg kan slet ikke vente. I kan også møde Ann Sofie på: http://www.anbia.dk

Behandlingen gjorde jeg så meget mere klart og jeg er nu på endnu en spændende rejse med at få balance i min krop og sjæl, dels ved at skrive igen, og finde den bedste udgave af mig selv. Jeg tror på, at der er en mening med tingene og det var meningen Ann Sofie skulle hjælpe mig videre i mit liv og få mig til at tage det næste skridt. Jeg er så taknemmelig.

Jeg glæder mig til vi skrives ved.

Knus

P.S. Min blog er der ikke rørt ved siden 2016 med hensyn til designet. Dette er ikke noget jeg vægter super højt, da jeg bare har lyst til at skrive. Dog vil jeg se på, om der er noget jeg vil kunne forbedre, så den bliver pænere og mere up to date. Min blog vil nok aldrig blive super visuel. Jeg vil aldrig komme til at lægge de der super lækre billeder op. Jeg ved slet ikke hvordan man gør. Mine billeder bliver mere almindelige, så det håber jeg er ok. Jeg lader de andre professionelle fotografer og designere lave de lækre billede blogs, som de er mega gode til 🙂

 

 

I am back :)

IMG_9276

Kære alle sammen

Så er jeg tilbage på bloggen og glæder mig til at komme i gang med at skrive igen. Tusind tak for jeres tålmodighed og håber i stadig vil læse med 🙂 Jeg har været væk fra de sociale medier i meget lang tid nu. Men i skal vide, at jeg har det virkelig godt og det har vi alle sammen. Maggie trives i stor stil 🙂 Vi havde bare bug for at trække stikket og være en familie igen og nyde hverdagen i ro 🙂

Efter vores tv-program havde jeg også bare brug for en lang pause til at finde ud af hvad jeg vil med bloggen og min instagram 🙂 Vi har taget en beslutning herhjemme om ikke at poste så meget om Maggie mere. Hun blive større og mere bevidst og hun har ikke selv valgt at være alle vegne på nettet endnu. Derfor kommer vi ikke til at poste så meget med hende.

Jeg har også fundet ud af med mig selv at jeg ikke har lyst til at skrive om os mere dvs. Silas, Johannes, Maggie og jeg, som familie. Jeg vil ikke skrive nu gør vi det, nu ser vi det, nu spiser vi det osv. Jeg vil ikke skrive om hvad jeg ser i bio og hvornår jeg er i Ikea. Altså ingen hverdagsting mere.

Jeg har fremover lyst til, at min blog skal handle om mig og mine tanker og følelser om forskellige emner. Jeg elsker at skrive, men vil kun skrive når jeg har noget på hjertet, og ikke fordi jeg føler at nu skal jeg skrive om et eller andet random.

Jeg har lyst til at bloggen kunne blive en slags debat forum, hvor alle kan byde ind med tanker, erfaringer osv. Jeg vil gerne tage nogle emner op og så kunne det være ideelt hvis andre også bød ind, og vi kunne have en dialog og andre kunne nyde godt af alles erfaringer 🙂 Jeg glæder mig til at starte og så kan i også mere se hvad det kommer til at gå ud på 🙂

Håber i stadig er med mig selvom bloggen bliver noget anderledes 🙂 Min instagram vil fremover stadig handle om hvad jeg laver til hverdag, så der kan i også følge med 🙂

Håber vi sammen kan skabe en mors univers 🙂

Billed-Bladets Tv Guld-fest

Jeg har været til den skønneste fest på det flotte hotel d’Angleterre i København. En rigtig gallafest hvor fyrene kom i stilet jakkesæt eller smoking og pigerne kom i de flotteste kjoler.

IMG_9187

Jeg var faktisk utrolig glad for at blive inviteret, da jeg ofte har set billeder fra festen i Billed Bladet og det har set mega sjovt ud og til tider ret vilde billeder, hvor folk virkelig slår sig løs. Jeg var meget spændt på selve aften og nysgerrig på, om det vil blive ligeså skørt, som jeg havde set. Der ville være 3 retters menu, underholdning og prisuddeling. Priserne der blev uddelt var ex. årets mandlige og kvindelige tv-vært, nyhedsvært, underholdningsvært. Årets tv-program osv. Værterne var Laus Høybye og Mille Lehfeldt, og de gjorde det fantastisk flot og var super dygtige og leverede et sjovt show. De havde dog svært ved nogen gange, at få publikums opmærksomhed, da det hen af vejen udviklede sig til lidt af en abefest 🙂 Folk blev lidt halvfulde og hørte ikke rigtig efter. Synes faktisk det var dårlig stil.

Da det var gallafest tænkte jeg, at jeg vil gå all in. Jeg spurgte min ven Lasse Spangenberg, som jeg har lært af kende gennem Silas, da han spillede revy i Rottefælden, hvor Lasse lavede kostumer. Jeg spurgte om han vil hjælpe med en kjole. Lasse er en super dygtig designer og har lavet de flotteste kjoler. Jeg vidste bare han ville kunne hjælpe med den perfekte kjole. Han var så sød og ville rigtig gerne hjælpe.

Jeg tog til hans butik ved Torvehallerne og blev hjulpet af hans søde personale. De var simpelt hen så søde og fik virkelig en til at føle sig godt tilpas. Det er aldrig rart at stå i undertøj foran en fremmede eller jeg hader det i hvert fald. Ikke fordi jeg har prøvet det ofte, men hader at klæde om i svømmehallen, fitness osv. Men det er jo bare den evige usikkerhed over sin krop, der altid vender tilbage. Jeg fandt den flotteste sorte kjole, der var enkel men meget stilet synes jeg. Jeg vil gerne have lang kjole på, da det var galla og hvornår har man lige mulighed for at have lang kjole på igen 🙂

IMG_9188  IMG_9191

På selve dagen kom Maria Hansen hjem til mig. Hun er stylist og har Stylementor.dk. Hun skulle lægge min make up og sætte mit hår. Vi havde skrevet frem og tilbage nogle gange, mens jeg var i Thailand om stil, look osv. Det var så dejligt hun kom hjem til mig, for jeg kunne være sammen med Maggie hele dagen og hun forvandlede mig, mens Maggie tog sin lange lur på 3 timer. Jeg behøvede ikke bruge tid væk fra Maggie, til at tage til en salon osv. Det var så fantastisk, hun bare ordnede alt og gjorde mig 100 % klar til bare at gå ud af døren. Mine smykker købte jeg i Thailand lige inden hjemrejse. Altid i god tid 🙂

IMG_9193 IMG_9194

Det var den bedste aften, hvor jeg følte mig 100 % som en prinsesse og det var dejligt at være til bal og bare nyde en aften i super dejligt selskab.

IMG_9195

Efter middagen kunne jeg ikke helt fortstå de vilde billeder i Billed Bladet, for folk var meget stille i det og snakkede stille i hjørnerne. Men på et split sekund vendte det hele, da baren åbnede og folk begyndt at danse rundt. Jeg dansede også med Silas og Sara Maria, som det i øvrigt var så hyggelig at se igen 🙂 Vi sad også ved bord sammen. Folk blev altså lidt fulde og alle havde det bare så sjovt og fjollede rundt. Der var den bedste stemning. Det lukkede omkring halv to, og folk tog videre i byen. Men Silas og jeg tog hjem og sov.

Jeg har ikke fået penge for at skrive dette indlæg, men for at være på den sikre side skrive jeg, at dette indlæg er sponsoreret.