Fifty Shades Vs. Smukke Smykker

Fifty_Shades_of_Gre_661486a

Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg er fuldstændig skudt i Fity Shades bøgerne. Har læst dem alle og elskede dem vildt. Jeg var ret forelsket i Christian. Min egen Christian Grey i bogen, ikke filmen så meget, selvom den også var god 🙂

Men Fifty Shades er for længst overstået og mens vi venter spændt på den næste film i serien, kan bøgerne også bruges til andre ting 😉

Maggie har i den sidste uge været godt forkølet, feber og har haft slim i halsen. Det startede sidste weekend og hun var hjemme fra vuggestue mandag og tirsdag. Hun sov kun korte lurer og vågnede grædende op. Det gør så ondt, når Maggie er syg og jeg kan se, at hun har det dårligt. Ville ønske jeg kunne tage sygdommen i stedet for hende.

Vi fik det råd, at hæve sengen lidt, for når babyer ligger ned bliver deres slimveje (ved ikke om det hedder det) hurtigt stoppet, for de er korte på babyer. Under Maggies seng oppe hos mig ligger nu Fifty Shades bøgerne, og i barnevognen under madrassen ligger Susses Wold selvbiografi 🙂 Hold op det var det bedste råd. Hun sover meget bedre om natten og hun sover lange lurer nu. Hun vågner glad op og ikke grædende. Kæmpe kæmpe lettelse, for der er ikke noget bedre end en udsovet baby 🙂

IMG_7602

Maggie har det bedre nu, men hoster stadig lidt og lidt snot tilbage. Tror det er den evige snue når de går i vuggestue 🙂 Det må vi vidst bare lære at leve med.

IMG_7597

Efter en lidt kedelig sygdomsuge endte i går med, at jeg var med min mor til 10 års jubilæum hos JEWLSCPH, som ejes af skønne og dygtige Mai Manniche. Det var så lækkert et event og vi blev rigtig forkælet med lækre drinks og cupcakes. Søde Claudia Rex var også med og det var dejligt lige at få catchet op igen 🙂 Mai laver de flotteste smykker og jeg er selv så heldig, at eje en ring fra hendes kollektion, som jeg fik i barselsgave af Silas og Johannes. Kæmpe tillykke til Mai med jubilæet. Det er så sejt gået.

Se hendes flotte smykker her

Tjek lige den flotte isskulptur ud – Sådan en gad jeg så godt have til min næste store fest – Hvornår det så end bliver 🙂

IMG_7709

 

Glæder mig til i aften :)

Logo til print

Jeg har glædet mig længe til denne dag af mange grunde.

Det er knæk cancer uge og derfor skal Johannes i Vild med Dans studiet og sidde i call centret og tage imod opkald fra folk der vil donere til kampagnen Knæk Cancer.

Silas skal i studiet for at danse med en pige, der har kræft tæt på livet, i et indslag der også indsamler penge til Knæk Cancer. Og jeg skal også med. Jeg har fået billet til at se showet og jeg skal derind med min mor.

Jeg glæder mig helt vildt til at dele denne aften med min mor.

fb_default

Alle kender nogen der har haft, eller har kræft, eller de selv har en eller form for kræft. Det er den værste sygdom og det gør så ondt når den rammer. Jeg har selv haft kræft tæt på livet. Min mor har haft brystkræft i begge bryster og 5 år senere havde det spredt sig til hoften. Hun er heldigvis helbredt i dag og har det så godt. Men det er langt fra alle hvor det har en lykkelig slutning. Det gør så ondt når ens nærmeste bliver ramt og man kan bare se hjælpeløst til mens den ramte kæmper sig igennem et forløb. Man kan kun støtte og være der for personen alt hvad man kan.

I vores familie har vi været hårdt ramt af brystkræft og min mormor og oldemor er døde af brystkræft. Samt andre familiemedlemmer har også haft brystkræft. Det er så forfærdeligt og jeg sidder med tårer i øjnene, når jeg tænker på hvor mange familier denne sygdom har ødelagt. På grund af vores historik med brystkræft går jeg selv til tjek på Rigshospitalet en gang om året og er sat i gruppen høj risiko. Rigshospitalet har det sødeste personale og de tager sig så godt af en når man kommer til tjek. Jeg føler de er der for mig, holder øje med mig og tager sig af mig 🙂

Jeg kun opfordre alle til at støtte op om og denne kampagne, som jeg allerede ved lagt de fleste gør, så vi kan få endnu flere penge på forskningsområdet og dermed finde en kur til at helbrede.

Jeg glæder mig til en sjov aften i Vild med Dans studiet med min mor, Silas og Johannes, samt til at se alle jeg kender derinde. Jeg glæder mig til et flot og fantastisk show, hvor der forhåbentligt bliver samlet en masse penege ind til Knæk Cancer. Bagefter tager vi ud og får nogle drinks, så det skal nok blive rigtig festligt 🙂

8803159-20140912-233001-L-1000x666we

Endelig :)

Endelig er det blevet offentliggjort, at der kommer en ny sæson omkring vores regnbuefamilie. Titlen er stadig uvist, da vi ikke var helt så pjattet med den game title. Men det bliver samme stil som sidst 🙂

IMG_4130

Sidste sæson var det et program om Silas, hans familie og karriere. Denne gang handler det om os alle tre og selvfølgelig Maggie. Vi filmer stadig, men vi glæder os meget til at dele endnu mere af vores liv med jer. Det kommer til at handle om det sjove i vores familie og det svære og hvordan vi tackler problemere. For mit vedkommende handler det om min vej tilbage til arbejdsmarkedet og om min rolle i denne familie og hvordan jeg har det med det hele. Det er jo ikke altid let at være tre 🙂

For noget tid siden skrev jeg her på bloggen, at jeg havde haft en svær tid (Læs det her) Det er også noget der bliver vist i programmet og det er derfor jeg ikke kan fortælle jer om det endnu. Men jeg glæder mig til at det bliver vist, så jeg kan skrive om det her også og dele det hele med jer.

Dette er hvad jeg udtalte til BT 🙂 

IMG_7664

Sidste år blev lille Maggie My født ind i en regnbuefamilie bestående af Silas Holst, hans mand Johannes Nymark og Silas’ bedste veninde Louise. Nu vender trekløveret tilbage på skærmen.

Til foråret kan seerne endnu engang følge livet hos regnbuefamilien Silas Holst, ægtemanden Johannes Nymark og Silas’ bedste veninde Louise Mahnkopf, som han har kendt siden gymnasietiden.

Trekløveret blev forældre til Maggie My for et år siden og bor sammen i et hus i Brønshøj.

Hvor første sæson af programmet handlede om fødslen og tankerne om at blive en familie, kommer det denne gang især til at handle om de mange udfordringer, der er forbundet med at være regnbuefamilie.

Og det er blevet sværere, fortæller Louise Mahnkopf til BT:

»Rent praktisk er det blevet sværere, fordi jeg er startet på arbejde, mens Silas var på Grease-turne, så der var meget, der skulle passe sammen. Derudover havde jeg lidt svært ved at give hende fra mig i starten. Jeg tror, det er meget normalt, og jeg vidste jo, at hun var et delebarn, men det har alligevel krævet nogle snakke,« forklarer hun.

De tre venner og forældre deler huset i Brønshøj for at kunne være tæt på hinanden i hverdagen:

»Det fungerer rigtig godt, men vi skulle lige finde ud af, hvordan det skulle fungere. Om man for eksempel man må gå ind og ud hos hinanden. Det har vi nu opsat nogle regler for,« fortæller Louise, der ikke vil afsløre præcis, hvad hun og fædrene endte med at aftale.

Mens Silas Holst og Johannes Nymark er gift, så er Louise Mahnkopf single:

»Sidste sæson havde jeg en kæreste, men vi slog op lige inden Maggie blev født. Vi er stadig gode venner. Lige nu leder jeg efter den eneste ene, og det kommer til at fylde rigtig meget i programmet, hvordan jeg har det med kærligheden,« indrømmer hun.

Det kan nemlig være lidt udfordrende at bo sammen med et lykkeligt ægtepar, når man selv stadig leder efter HAM.

Det helt store spørgsmål i Brønshøj lige nu går ud på, om trekløveret skal have en bror eller en søster til Maggie My – eller om Louise Mahnkopf hellere vil satse på at få endnu et barn med en eventuel ny kæreste.

»Vi ved det ikke helt endnu. Jeg er stadig i tænkefasen…« lyder det fra Mahnkopf.

11102271-silas

 

Jeg kunne ikke gøre det uden mine to jordemødre

12107257_1612764302321045_5403089232886341443_n

I mit sidste indlæg skrev jeg om min fødsel (læs det her) og nævnte kort mine to jordemødre som hjalp mig igennem det hele.

IMG_5385

Jeg var super heldig under min fødsel, da jeg havde min jordemoder med mig under hele forløbet. Om morgen var der dog vagtskifte, så der fik jeg en ny jordemoder, men det var helt ok, for hun var ligeså sød og jeg følte mig ligeså tryg ved hende.

Jeg var faktisk ret overrasket over, at min jordemoder var hos mig hele tiden. Jeg spurgte også om hun ikke skulle ind til andre, men lige den nat var der ikke så travlt, så hun kunne blive hos mig hele tiden. Jeg kunne simpelt hen ikke have klaret det uden hende, og jeg var lykkelig og tryg ved at hun var hos mig under hele forløbet. Hvis hun var gået fra mig var jeg gået i panik tror jeg. Jeg havde virkelig brug for hende.

På et tidspunkt skulle hun tisse og jeg var lige ved at dø og græd næsten over, at hun skulle gå fra mig…haha jeg var godt bedøvet, så følelserne kørte op og ned 🙂

Det var en kæmpe luksus, at min jordemoder kunne være hos mig, for forholdene bliver værre og værre for jordemødre rundt omkring på hospitalerne. Jeg har poste videoen nedenfor for at gøre alle opmærksom på hvilken forfærdelige forhold jordemødrene har i dag. Politikerene vælger at spare masser af penge på det område, og det gør, at jordemødrene aldrig har haft så travlt, som de har idag. De kan slet ikke give hver enkelt fødene den tryghed der er vigtig, for at komme igennem en fødsel. Jeg synes det er så uhyggeligt hvad de enkelte jordemødre fortæller i videoen. Det gør så ondt at de ikke kan udføre deres arbejde, så det er tilfredsstillende for dem selv.

50 jordemødre fra hele landet fortæller om virkeligheden på fødegangen. De fortæller ærligt om deres oplevelser, frustrationer, bekymringer og tanker. Og når jeg ser videoen tænker jeg, at det kommer snart til at gå helt galt. Deres arbejdspres er alt for stort og de kan slet ikke yde omsorg for kvinderne og ofte bliver kvinderne ladt alene selvom de er ved at føde. Det er så uhyggeligt. Tænk hvis ens jordemor rendte frem og tilbage og slet ikke kunne guide en. Tænk hvis man var overladt det meste af tiden til sig selv. Tænk hvis de bliver så stresset, at de overser røde alarmklokker der gør, at vi mister liv. Jeg tør slet ikke tænke den tanke.

https://youtu.be/L4tNqbJHrFY

Læs mere her på Facebook- Jordemødre for livet. Like deres side og vær med til at støtte vores alle sammen mest fantastiske jordemødre, der hjælper os gennem den smukkeste og vildeste oplevelse vi kan få her i livet…:)

Del også gerne videoen 🙂

 

 

Min fødsel og hvorfor jeg har svært ved at give slip

(Sorry meget langt indlæg)

Min fødsel var en ret så hård fødsel (og det er de fleste vidst nok :)) men derfor har det været virkelig rart at få skrevet alle detaljerne ned. Det har været lidt terapeutisk på en måde 🙂

IMG_4293

Jeg havde termin den 16-09-2014 og fredag den 19-09-2014 havde vi en tid hos vores jordemoder. Vi havde tid kl. 12 så drengene kunne nå til generalprøve på Vild med Dans om eftermiddagen. Da jeg havde haft mange plukveer, som jeg ellers aldrig havde, bad jeg jordemoderen tjekke mig og se om det var muligt med en hindeløsning. Hun tjekkede mig og jeg var så to fingre åben. Hun sagde at normalt ville hun ikke lave hindeløsning på førstegangsfødende, men når jeg var lidt åben så ville hun godt. Hun sagde dog at vi skulle være forberedte på at det kunne gå meget hurtigt. Vi tog chancen selvom drengene skulle danse i Vild med Dans om aften.

Drengene tog til generalprøve og jeg tog hjem og hvilede. Kl. 16 startede så hvad der viste sig at blive en meget lang og hård dag/nat og næste morgen. Veerne startede i de små. De kom hvert tyvende minut og varede kun 30 sek., men de var alligevel ubehagelige. Mine forældre kom hjem til mig og så Vild med Dans og så efter mig. Allerede fra kl. 16 brugte jeg mine vejrtækningsøvelser. Jeg holdt fast i vindueskarmen og koncentrerede mig om vejrtrækningen. Det hjalp meget, at have noget at aktivere mig med for at tage fokus væk fra smerten.

Som aften gik blev veerne vildere og vildere og kom oftere. Jordemoderen fra Rigshospitalet sagde dog det var for tidligt at komme ind. Veerne skulle vare over et minut. Fra kl. 22 følte jeg veerne kom hele tiden. De kom tættere og tættere på hinanden og nogen gange var der ikke pause mellem dem. Det var så hårdt og gjorde så ondt. En smerte jeg slet ikke kan beskrive.

Jeg ringede efter drengene som holdt pressemøde efter Vild med Dans. De kom så hurtigt de kunne og var hjemme kl. 23. Silas ringede til Rigshospitalet og de sagde vi skulle komme.

Det var en sindssyg køretur derind. Der var ingen pause mellem veerne og drengene var sikker på, at jeg ville føde på vejen. Jeg var i chok. Jeg var overhovedet ikke forberedt på at veerne ville komme rullende oven i hinanden. Jeg havde øvet mig på vejrtrækningen og fået af vide at der ville være pause mellem veerne og i de pauser skulle man hvile.

Da vi kom frem kørte de et diagram på mig og undersøgte mig. Jeg var stadig kun to centimeter åben. Det kunne jeg slet ikke overskue at høre. Jeg troede jeg var ved at føde pga. de kraftige veer der kom kontant. Jeg kunne slet ikke være i min krop af bar smerte.

Jordemoderen kunne godt se, at jeg havde det slemt og at veerne kom hele tiden, så vi blev indlagt på stue 8, hvilket var der Kronprinsesse Mary havde født alle sine børn. Det er meget sjovt at tænke tilbage på, men i kampens hede var jeg bedøvende ligeglad. Den royale stue fødte jeg på, så min datter er også lidt royal. I hvert fald min prinsesse…haha 🙂

IMG_4361

Jeg ville helst føde naturligt uden smertelindring, men kl. 1 om natten hvor der havde været veer konstant uden pause kunne jeg godt se, at jeg ikke kunne holde til det mere. Jeg var så udmattet. Vi prøvede med lattergas først, men det hjalp overhovedet ikke. Det blev bare ubehageligt. Så vi blev enige om epidural. Lægen blev tilkaldt og det kunne kun gå for langsomt. Jordemoderen prøvede at tale med mig, men jeg blev nød til at afbryde hende konstant, for der kom hele tiden en ve og jeg ville koncentrere mig om min vejrtrækning. Hun nåede aldrig at fuldføre en sætning. Det var helt vildt. Jeg havde aldrig troet veer kunne komme på den måde.

Lægen kom og han blev nød til at lægge epiduralen mens jeg havde veer. Men fordi jeg koncentrerede mig om min vejrtrækning så lå jeg helt stille, og han kunne lægge den perfekt og jeg fik ingen bivirkninger af den. Den virkede hurtigt og det var det bedste jeg kunne gøre for mig selv. Der kom ro på i mave området og jeg kunne være mere tilstede og tale. Dog kom veerne stadig og selvom de sagde jeg skulle hvile, så kunne de godt se, at det ikke kunne lade sig gøre for der kom konstant veer bare i en mindre grad nu. Men det gjorde stadig ondt.

Jeg åbnede mig hurtigt til 8 cm. men efter epiduralen gik det hele lidt i stå. Maggies hoved kom ikke ned til åbningen selvom jeg åbnede mig. Jeg havde stadig stærke ve smerter og følte at jeg mistede kræfter og blev mere og mere udmattet. Jeg fik mere epidural sprøjtet ind og det hjalp lidt.

Selvom Maggies hoved ikke var helt nede blev jeg bedt om at presse når der kom veer. Jeg kom rundt i forskellige stillinger og på en bold. Jeg havde så ondt, at jeg også fik en pudendusblokade. Den kunne jeg dog ikke mærke hjalp. Kan ikke huske så meget fra da jeg fik pudendusblokade. Jeg var meget bedøvet. Men kan huske veerne var lige slemme og kom stadig uden pauser. Det var sindsyg hårdt og jeg var flere gange ved at give op og råbte det også. Jeg kunne bare ikke mere.

Min jordemoder ville på et tidspunkt  prikke hul på fosterhinden så vandet kunne gå i håb om, at det kunne sætte skub i tingene, men jeg var så bedøvet at jeg råbte: “Nej du må ikke, så drukner du min baby”…haha jeg var helt væk på bedøvelse.

Jeg sagde vidst mange sjove ting i løbet af fødselen, men kan ikke huske hvad. Jeg kan bare huske at drengene og min jordemoder ofte måtte kigge væk og holdt sig for munden, fordi de var ved at flække af grin 🙂

Senere igen fik jeg et vedrop, fordi veerne ikke var kraftige nok, til at skubbe Maggie ud. Jeg synes dog de var kraftige nok. Men i og med jeg var så bedøvet, så kunne jeg ikke mærke Maggie inde i mig. Så jeg sagde ofte til min jordemoder, at der jo ikke var nogen baby og vi skulle bare stoppe det her, altså fødslen. Det var en så mærkelig fornemmelse. Jeg følte ikke der var noget at presse ud.

Pressefasen varede i 1 1/2 time før jordemoderen gjorde noget. På det tidspunkt var det morgen og jeg havde fået ny jordemoder pga. vagtskifte.  Jeg var så træt og kunne overhovedet ikke mere. Kunne på ingen måde se en ende på det. Maggie var hele tiden lige ved at komme ud, men hver gang der var en vepause blev hun trukket tilbage igen.

Efter halvanden time skete der et event, hvilket vil sige at baby skal ud med det samme og pludselig var der 7 personer på fødestuen. Børnelæge, assistenter osv. Lagde ikke helt mærke til det, men ved Silas og Johannes blev urolige, men jordemoderen forsikrede dem om, at alt var ok. Så længe der er under 16 personer, så er alt godt. Maggie havde navlestrengene viklet rundt om halsen og sin krop og hun lå lidt skævt i mit bækken. Det gjorde, at jeg ikke kunne presse hende ud. Hver gang jeg pressede hende til udgangen, blev hun hevet tilbage af navlestrengen, selvom jordemoderen gjorde alt for at undgå det.

De ville nu til at bruge en sugekop. Jeg har virkelig hørt det er smertefuldt, men kunne ikke se at andet kunne hjælpe. Jeg havde ikke flere kræfter og havde tigget om kejsersnit i lang tid. Men i og med de hele tiden kunne se Maggie sagde de, at jeg godt kunne føde hende selv. Jeg var virkelig parat til at hoppe ud af vinduet og havde brug for en pause. Havde så mange smerter at det var fuldstændig ulideligt.

Hold nu kæft det gjorde ondt. Både at den blev sat på Maggies hoved og da jeg skulle presse. Det var den vildeste værste smerte, som jeg aldrig håber nogen skal opleve. Jeg troede aldrig jeg kom igennem det.

Jeg havde ingen kræfter til at pressen og synes det tog en evighed inden hun kom ud, selvom jeg fik hjælp af sugekoppen. De hev ikke Maggie ud med sugekoppen, men holdt hende bare så hun ikke gled tilbage igen, som hun gjorde før. Derfor skulle jeg stadig selv presse hende ud. Det var så hårdt. Men lige pludselig sagde det swup og ud kom en flod af fostervand og andet lækkert og den dejligste lille pige blev lagt op til mig.

1601438_10152298340172617_2455699899514333362_n

Lægerne måtte vaske ben efter fordi de blev så våde. Hun var det smukkeste vi nogensinde havde set og helt perfekt. Hun var en rigtig filmbaby uden særlig meget snask og blod på hendes krop. Helt fin og lyserød. Både Silas og Johannes var overrasket over hvor lidt blod der var.

20392

 

Maggie My blev født lørdag den 20-09-2014 kl. 09:27. Hun vejede 3416 gram og var 51 cm. lang.

42-baby-600

Under hele fødslen holdt jeg enten Silas eller Johannes i hånden. De skiftedes til det og ellers var jeg super glad for min jordemoder. Hun var for mig den eneste der duede. Jeg ville have hende tæt på mig hele tiden, for jeg følte mig tryg ved hende og følte virkelig hun guidede mig og hjalp mig igennem det hele. Da der var jordemoderskifte, blev den næste jordemoder også mit et og alt, og hende følte jeg mig også så tryg ved.

IMG_5385

Faktisk i dag ser jeg stadig mine to jordemødre, som i forvejen er veninder. Vi er blevet rigtig tætte alle tre og i dag kan jeg ikke forestille mig, at de ikke er en del af vores liv 🙂 De betyder alt for mig 🙂

Efter fødslen kunne jeg i perioder få det svært og ville ikke give slip på Maggie. Jeg følte og gør det stadig nogen gange, at det er bedst, at jeg tager mig af hende. Jeg føler ikke at det er fordi andre ikke kan, men det er bare bedst det er mig.

For hundrede år siden, var det ikke sikkert, at Maggie og jeg havde overlevet sådan en fødsel. Den blev betegnet af hospitalet som en hård fødsel. Jeg har hørt flere gange efter, at der sker noget med kvinder, når de har været igennem en hård fødsel. Alle deres instinkter bliver tændt og de bliver ekstra beskyttende over for deres børn. Maggie er jo et delebarn, og det gør jo at jeg bliver nød til at give slip en gang imellem, så drengene kan have hende. Langt de fleste gange er det ok for mig, men nogen gange kommer følelsen op igen, at det er bedst hvis jeg er der. Jeg har også i perioder svært ved at undvære hende. Nogen gange kan jeg få en følelse at have lyst til at flygte langt væk med Maggie og bare beskytte hende fra alt. Meget mærkeligt og svært at forklare. Jeg ved drengene er de bedste fædre i verden for Maggie, og de gør alt helt perfekt, så det er mærkeligt at den følelse kommer op i mig en gang i mellem. Det er irriterende, for jeg ved jo hun har det godt…

IMG_4366

IMG_4367

Older posts