Jubiii endelig er det premiere dag

Jubii så blev det endelig onsdag den 10 februar og det betyder, at der er premiere på vores nye sæson kl. 21 på kanal 4.

Jeg er så spændt på hvordan det bliver taget i mod og er også lidt nervøs for jeres reaktioner. Som jeg har skrevet før, så går det meget tæt på denne gang og er meget persnligt. Vi viser både op og nedture. Men vi ville ikke sortere fra – det er vores liv, om man kan lide det eller ej :))

Håber i ser med og håber i kan se kanalen (det kan vi desværre ikke selv, da vi har Viasat 🙁 )

 

 

 

Silas har dræbt mig ;)

IMG_2248

Se på dette yndige ansigt, ser han ikke bare sød ud  🙂 Skindet bedrager – han er en mean mean maschine 😉

Som i kan læse på Silas blog her, er han begyndt at træne med en personlig træner for at være klar til Dirty Dancing & Saturday Night Fever.

Jeg har i noget tid nu sagt jeg gerne vil tabe mig. Efter nytår har jeg ladet vær med at spise sukker, sodavand og hvidt brød i løbet af ugen – weekenderne er noget andet 😉 Jeg har tabt 3 kg men vil gerne tabe 6 kg mere. Så er jeg tilbage til vægten før min graviditet.

Silas træner med den personlige træner, men skal også selv løbetræne 2 gange om ugen. Silas fik så den fremragende ide, at jeg skulle med på de ture.

Det lød da som en ok ide, men det drejede sig så om 5 km. rundt om mosen med 3 stop. To af stoppene var styrketræning, hvor vi trænede lår/balder, mave, arme og ryg. Allerede der var jeg ved at dø og var lige ved at kaste op. Silas blev ved med at presse ved at sige lige to mere, to mere 🙂 Det var sååå hårdt.

På det sidste stop var der indlagt spurt. 6 gange spurt mellem to bænke. Jeg kunne kun tre gange. Det var sindsygt og jeg prøvede virkelig alt hvad jeg kunne. Jeg døde 🙂

Vi gjorde det i går og jeg havde så ondt hele dagen i går og idag. Vi skal gøre det igen i morgen og jeg frygter det allerede så meget. Men samtidig er jeg også så glad for at være igang igen. På en eller anden måde er det dejligt at mærke min krop igen. Og jeg havde brug for et skub.

Silas var streng på turen og pressede mig meget, men han var også god til at rose mig og hele tiden sige “sådan Lui” “godt gået” “du er så sej””tænk på Thailand” “tænk på sommer” Vil jo gerne være nogenlunde pæn i min bikini, når jeg rejser her slut februar. Silas er faktisk den bedste træner og støtte jeg kunne ønske mig. Hvis jeg selv skulle være løbet, så var jeg gået det meste af turen. Jeg er så dårlig til at presse mig selv. Og selvom jeg er ved at dø, så kan man jo altid lige presse sig selv lidt mere. Jeg har brug for en der kan presse mig og samtidig heppe på mig 🙂

Er spændt på dette forløb – og skal nok holde jer opdateret med træningen 🙂

 

 

Leo + Lui = Ikea

IMG_8668

Fredag aften tog Leo og jeg i Ikea for at handle møbler. Leo er desværre lige blevet skilt og havde brug for nogle ekstra møbler til hans hus. Det er lidt tomt huset, da hans eks havde taget sine møbler med. Troede ikke Ikea havde åbnet så længe men de havde faktisk åbent til kl. 21. Vi kom først derfra kl. 21.30, så det var en lang aften efter job. Der var faktisk ok med mennesker derude. Troede ikke nogen gad Ikea en fredag aften, efter en hård uge på job. Men andre havde fået samme ide, som os 🙂

IMG_8669

Er det ikke en fin bademåtte – så romantisk 🙂 Jeg tvang Leo til at pose med det. Sagde han måtte ofre sig lidt for bloggen…haha 😉

Men det var mega hyggeligt og jeg fandt også en masse fine pynte ting, der ville passe godt til min bolig 🙂 Så vi bliver simpelthen nød til snart at tage derud igen. Vi havde for lidt tid, så vi kunne ikke nå pynte afdelingen, hvilket er den bedste afdeling af dem alle 🙂

IMG_8670

Vi troede vi skulle have assistance til at få kørt det hele hjem, men det kunne sgu være i min lille Peugeot 108 – Det var altså vildt. Det er sådan en god bil jeg har 🙂

IMG_8671

Dejlig aften med min gode ven 🙂

 

Jeg var så heldig i går :)

I går var jeg så heldig at blive inviteret til premieren på “The Danish Girl” af Silas og Joe. Joe skulle holde åbningstalen og han gjorde det så godt – han er så sej, at stille sig op foran alle de mennesker og fortælle om at turde være sig selv også selvom det ikke er normen. Hvor vigtigt det er at acceptere og respektere hinanden lige meget hvad. Og fortælle om foreningen LGBT – Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner, der kæmper for retten til at være den du er. En meget rørende tale.

2015-12-29-1451404098-7547215-thedanishgirl

Filmens instruktør Tom Hooper var der og præsenterede filmen. Det var sjovt at høre ham fortælle om hvordan filmen blev til i København. De to Oscar nominerede hovedroller var der også. Eddie Redmayne & Alicia Vikander. Tom fortalte også om castingen af de to hovedroller. Han var virkelig sjov og god til at fortælle.

IMG_8643 IMG_8646

Filmen handler om en dansk kunst maler, der er gift med en kvinde der også er kunst maler. Dog inderst inden føler han sig forkert og føler sig som en kvinde. Det kommer mere og mere til udtryk undervejs i filmen og han var faktisk den første i verden til at få en kønskifte operation. Den foregår i København i 1926 og det var helt sjovt at se København i sådan en stor film.

Det er en fuldstændig mind blowing film, som jeg kun kan anbefale alle at se. Den rør en dybt. Skuespillerne er helt utrolige og deres nominering til en Oscar er fuldt fortjent. Håber de vinder 🙂 Den kærlighed og respekt der er mellem de to hovedroller, er fantastisk og de prøver langt hen af vejen at holde sammen, men det er svært når den ene føler sig helt forkert og vil egentlig noget andet.

Filmen sætter virkelig tankerne igang om hvor langt vil man gå for sin elskede så han/hun er lykkelig? Vil man sætte sit eget liv på standby og gå på kompromis. Jeg tror for den rette så vil man gøre alt. Hvis man virkelig elsker personen.

IMG_8648

Billedet er tyv stjålet fra ekstrabladet.dk. Håber det er ok 🙂
    Newer posts