Man kan altså ikke have to fædre!!

Det er den sætning jeg frygter, at Maggie kommer hjem en dag fra skole og siger! Eller måske er frygter så voldsomt sagt, men jeg ved, at der nok skal være nogen der vil fortælle hende, at det ikke er normalt at have to fædre, og det kan man ikke have.

Hvis hun en dag kommer hjem og er forvirret, vil vi tale med hende om vores måde at leve på som familie, og om hvordan vi hænger sammen. Vi vil støtte hende og guide hende så godt vi kan. Vi vil gennem hendes opvækst ruste hende så godt vi kan, til at tackle hvis der skulle opstå nogen ikke så rare episoder.

Hjemme os kan man nemlig godt have to fædre. Altså vi ved jo godt der kun er en biologisk far, men både Silas og Johannes er Maggies fædre. I skilsmisse familier kan der også godt være flere fædre – en biologisk og måske moderens nye mand, som så er bonus far. Hos os er der igen bonusfar. Silas og Johannes er begge fædre på lige vilkår.

Det jeg frygter er, at når Maggie skal i skole, er ikke så meget børnene, men faktisk forældrene. Børn er meget ligetil og åbne for alt, også en anerledes måde at leve på. Hvis Maggie siger hun har to fædre til børnene, så vil de nok bare sige ok. Men jeg er også sikker på, at når børnene kommer hjem og siger “Maggie fra klassen har to fædre”, at forældrene siger til dem, at det kan man altså ikke have. Man kan kun have en rigtig far. Børnene vil så komme i skole og sige til Maggie, at hun er forkert på den og hendes familie ikke er rigtig.

 

      

Det jeg vil ønske er, at folk er lidt mere åbne for at børn godt kan komme fra anerledes familiekonstellationer. Og det faktisk ikke er så meget anerledes end skilsmissebørn. Vi er en helt “normal” familie med en mor og en far og en far 😉 Så jeg vil håbe, at forældre vil prøve at tale med deres børn om andre måder at leve på, så børnene er klar på, hvis der er nogen i klassen der har to fædre eller to mødre.

Selvfølge skal Maggie vide hvem hendes biologiske far er, hvis hun en dag spørger ind til det. Det er der ingen tvivl om. Børn går meget op i at vide hvor de kommer fra, så de kan spejle sig i deres forældre. Jeg tror dog for Maggies vedkommende, så har hun altid haft to fædre, så det kan være hun ikke går så meget op i det, når hun bliver ældre. Det er normalt for hende.

Hvad skal Maggie kalde sine fædre?

Vi har talt meget frem og tilbage om hvad Maggie skal kalde sine fædre når hun kan tale. Ingen af dem havde lyst til at hedde dad eller daddy eller noget helt tredje. De har faktisk fra starten været ret enige om, at de begge vil kaldes “far”. Vi tilføjer så “Far Silas” og “Far Joe”.

Mange har sagt, at det kommer ikke til at kunne lade sig gøre. De skal hedde noget forskelligt ellers bliver Maggie forvirret. Vi er ikke typerne der planlægge fremtiden ned til mindste detalje. Vi tager det mere som det kommer hen af vejen. Så hvis det bliver et problem, så tager den op til den tid. Hvis der er for stor forvirring, så vil de finde ud af hvad de så vil kaldes. Men lige nu er det Far Joe og Far Silas 🙂

Maggie snor allerede sine fædre om sin lillefinger…hehe ;)) og måske moderen også 🙂