Update på den sidste uge – Maggies første børnesygdom
Den sidste uge har været lidt mærkelig. Jeg har ingen energi haft overhovedet om aften. Jeg havde ingen overskud til at blogge, selvom jeg har en masse ting jeg godt vil skrive om (elsker at blogge og skrive) 🙂
Det har været en lidt hård uge for Maggie og dermed også for mig. Maggie har fået skoldkopper – hendes første børnesygdom..åhh vores lille pus. Men heldigvis fik hun dem i en meget tidelig alder og dermed skulle det heller ikke være så slemt for hende. Hun virker faktisk ikke til at være synderlig påvirket af det.
Hun har haft 3 knopper i ansigtet omkring munden, hvor der har været blære på og de er der lidt stadigvæk. Så hun skal ikke i vuggestue mandag. På kroppen har hun en masse små knopper rundt omkring, men de er små og ingen blære på. Tror heller ikke der kommer blære på, for så var de nok allerede kommet. De er allerede ved at forsvinde igen. Tror vi var ret heldige, at hun havde sådan en mild omgang. Hun klør ikke engang.
Det der var mest hårdt i ugen var, at nu kommer tænderne væltende frem. Det gør bare ondt på hende kan vi se. Om dagen var alting fint, men det var som om smerterne kom om aften. For der kunne hun gå rundt og små græde og have en hånd i munden. Åh det er så synd for hende, for det er så tydeligt hun har smerter pga. tænder.
Det gjorde også at når jeg lagde hende, var det en meget urolig søvn. Hun sov lidt og så vågnede grædende, så hele aften gik med trøst. En aften var hun vågen fra kl. 22 til midnat, hvor hun skreg og græd. Til sidst faldt hun omkuld i mine arme, men så vågnede hun allerede kl. 6 igen og ville stå op. Det ligner ikke Maggie, der gerne sover 12-13 timer om natten. Hvis først natten går galt, så går lurene galt om dagen og så er det en ond spiral. Hun vågnede meget i løbet af natten, og skulle trøstes. Vi fik ikke meget søvn i løbet af ugen.
Siden fredag er søvnen dog ved at være tilbage til normalen igen og hun har fået indhentet en masse søvn – heldigvis. Det er så hårdt at få afbrudt søvn. Man bliver helt skør og det er så synd for Maggie. Vi har måtte bruge lidt børnepanodil, som vi ellers aldrig har prøvet før, men det hjalp virkelig og gav hende ro.
Håber næste uge kommer til at gå meget bedre, så jeg kan få blogget mere 🙂
Køb Aftamed på apoteket – det var guld værd, da min pige fik tænder.