Mødregruppe, Leo & tandlæge

Sikke en uge!!

Hold op et kedeligt vejr at vågne op til, regn, regn og atter regn…det er jo noget helt andet end sidste weekend hvor her så sådan ud:

IMG_7877

IMG_7875

Det er så flot med alt den sne, men ikke når man skal ud i det. Man kan ikke komme nogen vegne og skøjter rundt. Det er kun flot at nyde det inde fra den varme stue. Nu regner det mega meget her i Brønshøj og det er jo også kedeligt – vi bliver aldrig tilfredse 🙂

Vores uge var igen præget af sygdom. Maggie har i denne uge fejlet alt og har derfor også været hjemme det meste af ugen fra vuggestuen. Det lykkedes hende da også at smitte os andre, så jeg har også været nogle dage hjemme fra job.

IMG_7893

Maggie vågnede her kl. 4 om morgen og gad ikke sove mere. Hun hostede for meget. Det var vidst natten til tirsdag. Så lå vi i min seng og puttede eller jeg prøvede og hun hoppede rundt. Jeg håbede hun vil sove mere, så derfor er billedet mørkt.

Maggie var igen meget forkølet, havde fået øjenbetændelse, men det var kun virussen fra forkølelsen der var gået i øjet, så vi rensede det med kamillete. Det hjalp faktisk. Så havde hun virus i maven, så jeg skiftede tøj på hende flere gange om dagen. Det var ligesom om da hun var helt lille baby igen. Det tog mig lige tilbage i tiden…haha 😉 Og så hostede hun meget, men det var mest om natten, og lidt feber.

Vi giver hende Biotrath to gange om dagen, så håber det snart bygger hendes immunforsvar op, så hun ikke hele tiden er forkølet.

IMG_7926

Dette billede er der godt med filter på, for hun var helt rød rundt om øjnene og hævet, men synes alligevel hun ser så sød ud 🙂 Vores lille baby der er ved at blive en stor pige 🙂

Jeg må være ærlig og sige det er lidt hårdt at passe en baby på Maggies alder. Det må være så hårdt at arbejde i vuggestuen og jeg tager virkelig hatten af for pædagoger. Man bliver sat på lidt af en prøve og sikke en tålmodighed man skal have 🙂

Maggie er nu i en alder hvor hun gerne vil gå rundt hele tiden. Men hun kan ikke helt selv gøre det endnu, så hun vil gerne gå rundt med en i hånden – hele tiden. Det er lidt hårdt, når jeg også skal ordne praktiske ting og sørger for mad til hende. Det er det hyggeliste i verden, at have hele dage med hende, men hun sover ikke meget i løbet af dagen og når hun har hostet hele natten, så er jeg godt træt.

IMG_7925

Hun er også i et tigerspring nu hvor hun virkelig prøver grænser af. Hun vil en masse ting hele tiden og hvis hun ikke må, sætter hun i et hyl og laver flitsbue med ryggen og kaster sig bagover. Hun er skrub hysterisk – det må hun have fra sine fædre…haha 🙂 Men kun hvis hun ikke får sin vilje. Følelses-registeret bliver virkelig afprøvet for tiden. Hun går fra mega glad til mega sur og græder på to sek. Vi kan næsten ikke følge med. Og når hun så bliver puttet om aften og hun sover, så kan jeg ikke andet end at falde udmattet om på sofaen 🙂 Der er fuld fart på hele dagen, men det er hårdt når jeg også selv er syg. Mine forældre og Silas mor kunne heldigvis træde lidt til – det er så dejligt med bedsteforældre.

Her forleden var hun så træt og var lige ved at falde i søvn om eftermiddagen, så jeg lagde hende til at hvile lidt. Bare en hurtig lur. Jeg vækkede hende efter en halv time. Der var klokken så 16.30. Det var den dummeste ide og alt for sent for hende at tage en ekstra lur. Hun plejer at sove kl. 19 og til 7 næste morgen. Det kunne jeg godt glemme alt om. Hun sov først 21.30. Hold op hvor jeg kæmpede og jeg gik mere og mere i panik fordi jeg ikke kunne få hende til at sove, og jeg ville også gerne selv i seng. Det kunne hun jo mærke, og så gad hun slet ikke. Der skal ikke meget til at hyle en ud af den. Jeg troede jo hun aldrig vil sove. Hun var så fræk. Hun rejste sig op i sengen og når jeg så kom ind på værelset, så grinede hun og kastede sig ned i sengen. Sådan blev hun ved i timer. Hun var ikke sur eller ked af det når jeg puttede hende – hun grinede bare…så fræk. Tænk hun allerede kan finde ud af at drille sin mor – hun er kun 1 år 🙂

IMG_7927

 

IMG_7911

Mor jeg skal lige se tegnefilmen slut inden vi går i vuggestue ik 😉

I morgen holder vi første søndag i advent her på Ågerupgård. Det er blevet vores nye tradition. Med gløgg og æbleskiver og det hele. Det bliver så hyggeligt. Så lige nu er jeg i fuld gang med at gøre rent og julepynte. Vi skal være oppe hos mig.

Alle 3 familier kommer, så glæder mig til vi alle er samlet igen. Det er så lang tid siden sidst.

Rigtig god weekend 🙂

10 kommentarer

  • Lone

    Er der tigerspring nu??? Shit mand, det forklarer måske min datters konstante hysteriske anfald. Har da aldrig oplevet noget lignende. Det ene øjeblik smiler hun i cirka 20 sekunder og det næste tramper hun ind på sit værelse, smider sig ned og TUDER/SKRIGER :neutral_face:
    Min datter er en uge yngre end Maggie My og jeg havde slet ikke lige tænkt på tigerspring da hun også er startet i vuggestue efter at have været i dagpleje, som hun var meget ked af. Men nu giver det hele meget mere mening. Puha… det vil sige at jeg på et eller andet tidspunkt igen får en nogenlunde velfungerende datter igen :joy:
    Min datter er også lige pt. turen igennem med snotnæse og hoste og samtidig med tandfrembrud og åbenbart tigerspring også er det virkelig en dårlig cocktail :sweat Men det ved du jo alt om :blush:
    Anyway, rigtig god 1. advent herfra og bliver nødt til lige at spørge. Hvor er Maggie My’s hjemmesko fra?? De er super fine :heart_eyes:

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Louise Sjødahl Mahnkopf

      Hvilke hjemmesko mener du?? Maggie har nogen forskellige 🙂 Hehe nogen gange er det rart lige at kunne sammenligne sin baby med andre, så man ved hvad der foregår 🙂 Alt giver mening når man ved de er i tigerspring 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lone

      Ja, det er rart at vide at der er en mening med galskaben og at det også har en ende igen, puha. Nogle gange føler man sgu helt selv man er i tigerspring, hehe… De der fine hjemmesko Maggie My har på hvor hun sidder på puslebordet… De er vildt søde

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Louise Sjødahl Mahnkopf

      Nåh ja dem…de er så søde 🙂 Jeg mener jeg har købt dem i H&M, men sidste år. De er ved at være for små til hende nu. Men sådan en slags kan i hvert fald fås i H&M 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Lone

      Fedt… Tusind tak lige en anden ting – ved ikke om du har tid til at svare. Men har i kunne mærke en forskel på Maggie My siden hun er kommet i vuggestue?? Eller en reaktion af en art enten i vuggestue eller når hun kommer hjem??? Eller har hun bare været glad fra dag 1??

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Louise Sjødahl Mahnkopf

      Altså da Maggie var i dagpleje, var der helt klart en reaktion. Hun var ked af det og ville ikke spise i dagplejen. Da hun så kom hjem var hun mega sulten, men også udmattet og pylret. Hun var ked af det. Så flyttede vi hende i vuggestue og der har hun kun været glad fra starten af. Hun smiler når hun ser vuggestuen og krammer pædagogerne og elsker at være der. Der er ingen reaktion når hun kommer hjem…kun måske lidt træthed efter en dag med leg 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Susse

    Kære Louise Du fik mig lige en tur ned ad “memory lane” 😀 selvom mine børn er store nu kan jeg kun alt for godt huske det samme scenario med mine børn. De kære børn bliver hurtigt bevidste om hvordan vi som forældre reagere bare alene ved vores kropssprog – og også fra en meget ung alder 😉 det er noget af en balance kunst for os som forældre…:-))Rigtig god fornøjelse imorgen 1. advent – ikke noget bedre når familien er samlet ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • jette

    Har i prøvet en børnezoneterapeut mht Maggie’s immunforsvar? Men bliv endelig ved med biostrath også, det skal nok snart virke. God advent til jer alle.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Louise Sjødahl Mahnkopf

      Nej det har vi ikke prøvet, men elsker selv at gå til zoneterapeut, så det kan være vi skal prøve det 🙂 Tak for råd 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mødregruppe, Leo & tandlæge