Det bedste til Maggie

Da jeg var lille brugte mine forældre stofbleer til mig med lanolin uldunderbukser uden på. Det gjorde man dengang, selvom den første alt-i-et-ble med selvklæbende snipper blev introduceret og var det nyeste indenfor bleudvikling i 1982. Jeg har fået fortalt, at det var et værre arbejde med de stofbleer. De skulle vaskes i en uendelighed og uldunderbuskerne skulle lægges i blød natten over, for de måtte ikke komme i vaskemaskine pga. det var uld. De holdt hellere ikke tætte sagde min mor. Alt rendte ud og var frygteligt. Da min lillebror kom i 1985, gad mine forældre ikke det pjat mere og brugte normale bleer til ham…hehe 🙂

IMG_7514

Ligner vi ikke hinanden Maggie og jeg? Samme bekymret udtryk i øjnene..haha 🙂

Da Maggie blev født havde jeg aldrig skænket det en tanke at bruge stofbleer. Jeg vil bruge almindelige engangsbleer og jeg fandt faktisk hurtig mit ynglingsmærke, nemlig Libero. Jeg har faktisk altid brugt Libero til Maggie, og da de fungerede fint prøvede jeg aldrig andre mærker. Jeg synes at alle størrelser har passet til hende, og de holder tæt.

Jeg ved der er tusindevis af meninger om bleer, og da alle babyer er forskellige, er det heller ikke alle der eksempelvis kan lide Libero. Det er forskelligt hvad man lige synes passer til ens barn.

Siden jeg blev født og mine forældre brugte stofbleer, for det gjorde man dengang, er der virkelig sket en kæmpe udvikling indenfor bleer. Jeg er så glad for at have fået mit barn i nyere tid, hvor der virkelig er gode bleer på markedet, som man kan stole på, så man ikke skal rende og skifte tøj, lagner osv. og vaske hele tiden. Nu kan jeg bruge tiden mere fornuftigt 🙂

libero-od-touch-s-4-48pcs

Libero er lige kommet med deres nyeste skud på stammen, som jeg virkelig har glædet mig til at teste, når jeg nu er så glad for Libero generelt. Den nye ble hedder Touch og er Libero’s blødeste og bedste ble hidtil. Den er fremstillet i en ny form for materiale, der minder om blød bomuld, som huden kan ånde i, og som skånsomt beskytter barnets følsomme hud. Den giver den bedste beskyttelse mod lækage og har dobbelte, bløde lækage-barrierer, der er effektive, men samtidig skånsomme omkring barnets ben. Den har smidig elastik omkring benene, som giver komplet bevægelsesfrihed og blød og elastisk talje. Den nye lag-på-lag velcrolukning giver en perfekt skræddersyet pasform og så har den en vådindikator der viser, hvornår det er tid til at skifte bleen – smart 🙂

IMG_7510

Maggie på det øverste billede og jeg på det nederste 🙂

Jeg har nu prøvet en hel pakke og vi har ikke haft et eneste uheld. Det er helt vildt. Lige meget hvor meget der er i bleen (og der kan være meget ;)) blive det indenfor. Maggie kan bevæge sig rundt og har faktisk lært at kravle rigtigt i denne weekend. Det vil jeg dog ikke sige var pga. bleen. Men nu kravler hun på knæene. Fantastisk så dygtig hun er, men synes det giver meget røde knæ. Hun kravler, drejer rundt, rejser sig og tumler meget, og bleen bliver på plads og beskytter. Den er virkelig blød og giver ikke rød numse. Jeg vil helt klart blive ved med at bruge denne ble i fremtiden – den er så lækker, hvis man kan sige det om bleer 🙂

 

PRØV NOGET SJOVT HER: Gå ind på dette link og skriv dit navn og det år du blev født og derefter skriver du dit barns navn og det år dit barn blev født. Nu kan du sammenligne hvad der skete da du blev født og indtil det år dit barn blev født. Jeg har også gjort det og det er virkelig sjovt at se, hvor meget der er sket gennem tiden.

 

Læs mere om Libero Touch her

libero-od-touch-s-4-48pcs

Dette er et sponsoreret indlæg 

Hjælp – Kan babyer starte tigerspring før tid?

IMG_6470

Maggie har de sidste par dage ændret adfærd. Og jeg læste også, at der er 5 dage til hendes næste tigerspring. Men allerede nu kan hun være super glad og så lige pludselig blive helt vild irritable. Måden hun viser irritable på er, at hun vrisser/knurre af en. Hun laver en helt vild dyb stemme og så bare vrisser/skriger. Hun vil ikke sidde stille og karter rundt. Hun bliver sur på en over ingenting og skubber en væk, for så igen at kramme en helt vildt.

Jeg har også prøvet nogen gange, at hun græder helt vildt når hun skal have mad. Så spiser hun lidt, så græder hun, så spiser hun lidt igen – meget mærkeligt.

Når hun skal skiftes så græder hun også. Det vil hun bare ikke, med mindre der er noget hun kan blive underholdt af. Hun flipper helt ud og tårerne står ud af øjnene. Måske er det efter hendes uge med rød numse, at hun er bange for, at det gør ligeså ondt igen??

Noget nyt er at hvis jeg forlader rummet begynder hun at græde. Det har jeg oplevet to gange nu og det har hun aldrig rigtig gjort før.  Hun har næsten altid været ligeglad hvem hun er hos.

IMG_6919

De sidste to nætter har hun vågnet grædende op, hvor hun normalt sover igennem. Jeg har haft taget hende op og blevet nød til at give hende en flaske mælk for hun har været helt utrøstelig hvis jeg lagde hende uden mælk. Når hun så har fået sin mælk, så vil hun godt sove. Vi siger ellers ingen mælk om natten, men blev virkelig nød til det denne gang. Maggie behøver nemlig ikke mælk mere om natten, for hun spiser og drikke så meget om dagen, at hun ikke har brug for det. Men måske var hun alligevel sulten? Jeg håber ikke hun vågner hver nat nu for at få mælk – det skal jo ikke blive en dårlig vane, når hun nu ikke har brug for det og hun har mere brug for søvnen. Men selvfølgelig skal hun have den, hvis hun er sulten. Det er så svært at vide hvad der foregår og synes man famler sig lidt frem i blinde.

Silas siger at det er pga. fuldmånen hun sover dårligt for tiden 😉 men ved ikke om babyer reagere på fuldmåne? 😉

Jeg tænker bare kan hun været startet i tigerspring før tid?? Er der andre hvis babyer er i samme alder, der har samme adfærd?? Synes det er mærkeligt for Maggie er altid så mild og nu er hun sur det meste af tiden.

Heldigvis varer det kun en måned denne gang 🙂 Håber hun snart bliver mere sig selv igen. Kan mærke jeg stresser indvendig når hun ikke er 100 % ok og hun hurtigere bliver ked af det. Det kan jeg slet ikke lide, hvilket jo nok er meget normalt…

IMG_6685

Hurrraaa & status på Maggie My

I dag bliver Maggie 11 måneder. Tænk hun allerede snart er et år gammel. Tiden går alt for stærkt og jeg kan slet ikke forstå hvor stor hun er blevet og hvor meget hun kan (Alle forældre synes sikkert deres børn er små genier…hahaha) Men hun er ikke så meget baby mere, men en lille pige der bliver mere og mere selvstændig. Det er dejligt hun kan flere og flere ting selv og vil selv det hele.

IMG_6921I går kravlede hun for første gang :)) Eller mere kravle med det ene ben, mens hun skubbede sig afsted med det andet ben. Det var så vildt at se, for normalt når vi lægger hende på gulvet, så vil hun bare ligge og hvile i stedet for at bevæge sig. Nu kravler hun afsted efter legetøj imens hun griner – gud hvor er jeg stolt 🙂 Og jeg må ærgerligt indrømme, at jeg blev lidt lettet – endelig kunne hun. Det gjorde mig dog mere rolig, at mange af jer skrev, at jeres børn ikke kravlede før de kunne gå. Jeg skal huske mig selv på, at børn er ikke ens og det er ok de gør tingene i forskelig rækkefølge.

Status på Maggies helbred…

Først ville jeg lige sige tusind tak for alle jeres råd både her og på min Instagram profil. Jeg synes det er så fedt, at man kan spørge til råds, for man får langt de bedste råd af folk der selv har været det igennem og fået deres egne erfaringer.

Det er nu fjerde dagen at Maggie har haft tynd mave, men i dag har hun “kun” skidt 3 gange – ja undskyld sproget 😉 Dog var første gang kl. 5 i morges hvor Johannes skiftede hende. Hun græd så meget pga. den røde numse der gør ondt, at jeg måtte gå ned til hende. Jeg kan ikke lide, at høre når hun græder meget. Det er nemmere hvis det bare er brok, men når jeg kan høre det gør ondt, så bliver jeg nød til at gå ned til hende, selvom jeg ved drengene har fuldstændig styr på det. Vi fik skiftet hende på den mest skånesomme måde og trøstede hende. Hun faldt heldigvis i søvn igen. Resten af dagens bleskift var heldigvis uden gråd, så jeg håber sådan at hun er i bedring.

Vi har talt med lægen, der sagde, at det var normalt når de starter i dagpleje, og så længe hun leger, spiser og drikker, er det helt ok.

Vi tog i mod det råd fra jer med kogte koldt vands klude på numsen og så prøvede vi at hun havde numsen bar meget af dagen. Apoteket rådede os til at købe A derma zink salve på spray, men ved ikke hvor meget det hjælper. Kan se mange af jer har skrevet Inotyol, så overvejer virkelig meget at få købt det i morgen. Det røde er dog blevet lidt bedre i dag, så det er et fremskridt 🙂  Må lige se i løbet af dagen i morgen…:)

IMG_6943

    Newer posts