Så er hverdagen ved at blive normal igen

Billed-Bladets Tv Guld-fest

Jeg har været til den skønneste fest på det flotte hotel d’Angleterre i København. En rigtig gallafest hvor fyrene kom i stilet jakkesæt eller smoking og pigerne kom i de flotteste kjoler.

IMG_9187

Jeg var faktisk utrolig glad for at blive inviteret, da jeg ofte har set billeder fra festen i Billed Bladet og det har set mega sjovt ud og til tider ret vilde billeder, hvor folk virkelig slår sig løs. Jeg var meget spændt på selve aften og nysgerrig på, om det vil blive ligeså skørt, som jeg havde set. Der ville være 3 retters menu, underholdning og prisuddeling. Priserne der blev uddelt var ex. årets mandlige og kvindelige tv-vært, nyhedsvært, underholdningsvært. Årets tv-program osv. Værterne var Laus Høybye og Mille Lehfeldt, og de gjorde det fantastisk flot og var super dygtige og leverede et sjovt show. De havde dog svært ved nogen gange, at få publikums opmærksomhed, da det hen af vejen udviklede sig til lidt af en abefest 🙂 Folk blev lidt halvfulde og hørte ikke rigtig efter. Synes faktisk det var dårlig stil.

Da det var gallafest tænkte jeg, at jeg vil gå all in. Jeg spurgte min ven Lasse Spangenberg, som jeg har lært af kende gennem Silas, da han spillede revy i Rottefælden, hvor Lasse lavede kostumer. Jeg spurgte om han vil hjælpe med en kjole. Lasse er en super dygtig designer og har lavet de flotteste kjoler. Jeg vidste bare han ville kunne hjælpe med den perfekte kjole. Han var så sød og ville rigtig gerne hjælpe.

Jeg tog til hans butik ved Torvehallerne og blev hjulpet af hans søde personale. De var simpelt hen så søde og fik virkelig en til at føle sig godt tilpas. Det er aldrig rart at stå i undertøj foran en fremmede eller jeg hader det i hvert fald. Ikke fordi jeg har prøvet det ofte, men hader at klæde om i svømmehallen, fitness osv. Men det er jo bare den evige usikkerhed over sin krop, der altid vender tilbage. Jeg fandt den flotteste sorte kjole, der var enkel men meget stilet synes jeg. Jeg vil gerne have lang kjole på, da det var galla og hvornår har man lige mulighed for at have lang kjole på igen 🙂

IMG_9188  IMG_9191

På selve dagen kom Maria Hansen hjem til mig. Hun er stylist og har Stylementor.dk. Hun skulle lægge min make up og sætte mit hår. Vi havde skrevet frem og tilbage nogle gange, mens jeg var i Thailand om stil, look osv. Det var så dejligt hun kom hjem til mig, for jeg kunne være sammen med Maggie hele dagen og hun forvandlede mig, mens Maggie tog sin lange lur på 3 timer. Jeg behøvede ikke bruge tid væk fra Maggie, til at tage til en salon osv. Det var så fantastisk, hun bare ordnede alt og gjorde mig 100 % klar til bare at gå ud af døren. Mine smykker købte jeg i Thailand lige inden hjemrejse. Altid i god tid 🙂

IMG_9193 IMG_9194

Det var den bedste aften, hvor jeg følte mig 100 % som en prinsesse og det var dejligt at være til bal og bare nyde en aften i super dejligt selskab.

IMG_9195

Efter middagen kunne jeg ikke helt fortstå de vilde billeder i Billed Bladet, for folk var meget stille i det og snakkede stille i hjørnerne. Men på et split sekund vendte det hele, da baren åbnede og folk begyndt at danse rundt. Jeg dansede også med Silas og Sara Maria, som det i øvrigt var så hyggelig at se igen 🙂 Vi sad også ved bord sammen. Folk blev altså lidt fulde og alle havde det bare så sjovt og fjollede rundt. Der var den bedste stemning. Det lukkede omkring halv to, og folk tog videre i byen. Men Silas og jeg tog hjem og sov.

Jeg har ikke fået penge for at skrive dette indlæg, men for at være på den sikre side skrive jeg, at dette indlæg er sponsoreret.

   

21 kommentarer

  • Heidi

    Hold da op hvor ser du fantastisk ud!! Jeg er HELT tosset med den smukke kjole 😘 Den er også lige mig!! Du er gudesmuk, håret klæder dig bare SÅ godt og det lyder til, at det var en festlig aften 😃

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sandra

    Kære Louise. Jeg savner dine blogindlæg. Håber alt er vel i jeres familie, og at du snart vender tilbage igen 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jette

    Kære louise
    Er der hændt dig noget siden du er så stille? Mange varme tanker

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • ulla

    Kære Louise, hvorfor har di en blog, når du aldrig skriver så meget som en stavelse?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maja

    Er silas, Johannes og louise slut for denne sæson?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Charlie

    Hvor er du smuk. Dejligt det var en god aften. Kjolen klæder dig vildt godt og flotte øreringe.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mimi

    Wow, siger jeg bare!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pernille QH

    Hvor er du smuk!!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maja

    Super flot. Du har da vidst tabt dig en del har du ikke? 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Janne

    Fantastisk at læse om jeres skønne aften. Tak, fordi du giver dig tid til at fortælle så levende om det. Du ser fuldstændig bedårende ud, vildt smuk og elegant. Og kjolen er bare fantastisk.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hanne

    Du er smuk. Trist du aborterede. Håber du er/bliver glad igen. Åh det forudsigelige dyrebare liv ! !

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Hvor ser du bare godt ud, Louise. Og hvor må det have været fedt at læne sig tilbage og lade andre forvandle én til en million.
    Dejligt at i havde en skøn aften.
    Dejligt at følge dig herinde.
    Hvad med Silas, er han holdt med at Blogge eller har han blot for meget om ørene i øjeblikket?
    Knus

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Heidi

    Er Hel vild med den kjole den er både enkel og meget fin kan passe til mange fester

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • ulla

    Du er meget fin og yndig.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Iben

    Hold nu op hvor du smuk, du bærer den kjole med stil ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Iben

    Hold nu op du bærer den kjole med stil. Hvor er du smuk ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lone Nyrup

    Louise du er den kæreste, sødeste, skønneste, smukkeste, så omsorgsfuld og naturlige kvinde. Silas og Johanne skal være så stolte over, at du er mor til skønne lille Maggie My. ❤️ Men det tror jeg også de er ❤️ Kærlig hilsen Lone.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • lisette

    Måske jeg bare ikk har fulgt helt med, men er du ikke gravid???
    Wauw du ser fantastisk ud, og så stor beundring af jeres dejlige familie!!!! 🍀🍼🌞

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Line

      Louise aborterede desværre. Det blev vist i serien i sidste uges afsnit.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Emilie

    Wow, hvor er du smuk og sikke en fantastisk flot kjole😍 Du har da også tabt dig helt vildt! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Er fuldstændig forelsket i den kjole, den er simpelthen SÅ flot og du bærer den så smukt! Den ville jeg virkelig gerne eje 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Så er hverdagen ved at blive normal igen