Århus here we come!!! :)

IMG_7414

Jubiii har taget de næste tre dage fri fra job. Maggie og jeg tager i morgen onsdag til Århus for at besøge Johannes forældre, søster, Maggies fætter Axel og selvfølgelig Silas.

IMG_7411

Glæder mig så meget til tre dage i Århus. Det bliver så skønt at komme lidt væk fra hverdagen. Vi skal bo hos Johannes forældre og det bliver mega hyggeligt. De bor i en lille by uden for Århus, hvor der er masser af frisk luft og flot natur. Bliver dejligt at blive luftet lidt igennem 🙂

Frygter lidt turen derover, hvis Maggie pludselig ikke gider køre bil mere og får et hysterisk anfald. Hun er en bestemt pige der nok skal sige hvad hun vil 🙂 Men vi skal med færgen, så det er ikke så lang tid hun skal sidde i bilen 🙂 og så må hun se tegnefilm på min telefon, så går det nok det hele 🙂

Hun bliver så glad når hun ser sin fætter Axel. Hun er så glad for ham og elsker at lege med ham 🙂

IMG_7412

Lige nu er jeg praktisk og lægger vasketøj på plads, vasker mere tøj og pakker til turen 🙂

Glæder mig til at slå hjernen lidt fra og bare nyde vores mini ferie med de bedste 🙂

IMG_7413

Interview til skoleprojekt

For et par måneder siden blev jeg spurgt om jeg vil svare på nogle spørgsmål til et skoleprojekt 2 piger skulle i gang med. De ville gerne skrive om livet i en regnbuefamilie, da de synes det er en ukendt verden og de synes folk dømmer meget hurtigt. De ville gerne gøre deres klasse opmærksom på at livet i en regnbuefamilie er ligeså normalt, som i en “alm. familie” 🙂  Jeg synes det var mega sejt af de to piger, at springe ud i noget de ikke rigtig kendte til, blot for at få mere viden om det, og dermed kunne informere andre og være med til, at få folk til ikke at dømmer så hurtigt.

Jeg synes det kunne være lid sjovt at poste interviewet, måske andre kunne blive lidt klogere på livet i en regnbuefamilie 🙂 Forresten fik de 10 i karakter, så det var så flot 🙂

Pic

 

1: Oplever I, at folk ser dømmende på jer? Hvis ja, på hvilken måde og hvordan påvirker det jer? 

Vi oplever faktisk ikke at folk ser dømmende på os. Langt de fleste støtter os og synes det vi gør er en god ting. Folk har ofte bare flere spørgsmål til vores familie, da de er nysgerrige på hvordan vi gør det og vil gerne høre mere om vores konstellation.

Hvis vi en sjælden gang møder nogen der synes vi er mærkelige og ikke forstår os, ignorere vi det bare. Vi lader os ikke gå på af det. Det er klart at nogen synes det er underligt, da det ikke lige er normen at have familie som os, men dem tager vi os ikke af. Dette skulle jeg vænne mig til, da jeg er meget følsom og hvis nogen kritisere min familie bliver jeg ked af det. Men der har kun været enkelte tilfælde, så vi er sluppet billigt 🙂

2: Møder I meget modstand eller det omvendte? 

Nej vi møder ikke meget modstand tværtimod. Folk er rigtig søde når de hører om vores familie og støtter os 100 %. De spørger ind til vores familie, og langt de fleste bakker os op.

3: Hvordan er livet i en regnbuefamilie?

Livet i en regnbuefamilie er næsten det samme som hos en alm. familie i hvert fald hos vores regnbuefamilie. Vi bor alle i samme hus, hvor vi har hver vores etage. Dette gør det nemmere, at have et barn sammen. Når Maggie My er stor nok kan hun løbe op og ned som hun vil. Dog skal Maggie My med tiden blive et dele barn, hvor hun er halvdelen af tiden hos mig og halvdelen af tiden hos Silas og Johannes. Det er nok det der adskiller os mest fra en alm. familie. Det bliver selvfølgelig lidt svært i starten at undvære hende, men det gør også, at jeg kan nå en masse ting og når jeg så har Maggie My, så kan jeg koncentrere mig 100 % om hende. I og med vi bor i samme hus, kan vi altid gå ind til hinanden og lige sige hej hvis vi savner Maggie My alt for meget, eller hvis vi har noget praktisk der lige skal tales igennem. Derfor er jeg rigtig glad for, at vi bor i samme hus. Vi er meget fælles om tingene og det er rart.

En anden ting der adskiller os fra andre familier er jo, at Maggie My har to fædre. Dette ser vi bare som en ekstra bonus for Maggie My. Hun får ekstra meget opmærksomhed og ekstra meget kærlighed. Dobbelt op på lege fædre – det er kun godt. Hvis en forældre er træt er der altid to andre der nok vil lege.

4: Hvordan tror I Maggie My vil blive set på, når hun bliver større? Vil hun få svært ved at få venner? Er der chance for at hun kan blive mobbet? Har I skænket den tanke? 

Vi har selvfølgelig tænkt på, at hun kan blive mobbet og især hvis de andre børn ikke forstår, at det er ok at have flere forældre end bare en mor og en far. Dog håber vi, at til den tid når hun skal i skole, så er det blevet mere almindeligt med regnbuefamilier og mere accepteret. Vi håber på, at en regnbuefamilie bliver betegnet ligeså normal, som en almindelig familie. Det bliver også mere og mere almindeligt, at ens forældre er skilt og hvis de finder nye kærester, så har barnet også flere bonusforældre.

Vi vil støtte hende alt det vi kan og forklare hende hvilken familie hun kommer fra. Så når hun skal i skole ved hun hvor hun kommer fra, og hun ved, at hun er elsket og støttet, hvilket giver selvtillid og derfor tror vi ikke Maggie My vil få det svært i skolen. Hun vil blive en god ven at have, da hun er tolerant overfor det anderledes og dømmer ikke andre. Sådan håber vi meget det kommer til at foregå. Men hvis hun bliver mobbet, så vil vi tale med hende om det og hjælpe hende igennem og prøve at komme med løsninger til hvordan vi tackler det bedst muligt.

5: Hvordan reagerede jeres forældre, da I fortalte at I skulle have et barn, og dermed blev en regnbuefamilie?

Vores forældre blev super glade da vi fortalte at vi skulle have barn. Silas og jeg er bedste venner og har kendt hinanden i 14 år. Hans og min familie ses ofte og kender hinanden rigtig godt. Vi ses også ofte med Johannes familie, så alle blev rigtig glade for at vi skulle have et barn. De synes slet ikke det var mærkeligt og har kun støttet os gennem det hele.

Vi ses ofte alle familierne og alle tre familier holdt også jul sammen. Vi er ligesom blevet en stor familie så det er rigtig hyggeligt.

6: Bliver det dobbelt op på kærlighed for Maggie My med tre forældre og seks bedsteforældre?

Maggie My bliver rigtig forkælet af alle hendes bedsteforældre både med kærlighed og gaver. Maggie My får simpelt hen så meget kærlighed fra alle og også hendes forældre. Hun er et rigtig ønskebarn og vi elsker hende højt. Hun er det bedste der er sket for os alle sammen. Det ved hun allerede godt og hun ved lige hvordan hun skal sno os om sin lillefinger. Det er utroligt hvor tidelig de lære det.

7: Synes I, at børn burde lære mere om livet i en regnbuefamilie, så det bliver en naturlig del af normen?

Ja det ville da være rart hvis børn lærte/blev informeret mere om regnbuefamilier især når det bliver mere og mere almindeligt at leve på den måde. Det vil derfor ikke være så fremmede for børnene, at en af vennerne eksempelvis har to mødre eller to fædre og så bliver mobningen nok også mindre. Mere information ville være godt.

8: Hvad tror I folk tænker, når de hører ordet: “Regnbuefamilie.”? 

Det er svært at vide hvad folk tænker. Vi håber at langt de fleste synes det er en god løsning og måde for homoseksuelle at stifte familie på, men der er nok også mange der desværre synes det er mærkeligt og siger ad når de hører om bøsser og lesbiske. Der er stadig en stor del af den danske befolkning der synes det er klamt at være homoseksuel og det er ærgerligt. Folk burde ikke være så hurtig til at dømme, bare på grund af ens seksualitet.

9: Hvorfor tror I der bliver set anderledes på regnbuefamilier?

Vi tror der bliver set anderledes på regnbuefamilier fordi det netop er familier med bøsser eller lesbiske. Heldigvis er folk blevet mere tolerant overfor bøsser og lesbiske med mange ser stadig ned på dem. Hvis folk ikke har nok viden om regnbuefamilier, så er det fremmede for folk og dermed mærkeligt. Mange tror at alle i en regnbuefamilie er gift med hinanden eller har et seksuelt forhold til hinanden på kryds og tværs, og så kan jeg godt forstå folk synes det er mærkeligt. Men sådan forholder det sig jo ikke og man kan sagtens have barn sammen uden at have et forholm med hinanden. andet end på et venskabsplan.

10: Hvorfor tror I der er så mange fordomme? 

Nok lidt det samme som spørgsmål  9. Folk ved ikke nok om regnbuefamilier og derfor bliver det mærkeligt i folks øjne. Det er heller ikke alle der acceptere bøsser og lesbiske og hvis man er i mod dem, så er man også i mod deres familier. Jeg tror mange forestiller sig en masse i deres hoveder, som overhovedet ikke er rigtigt. Dette gør de har fordomme, da de gør det til noget mere mærkeligt end det er.

Resultatet af en regnbuefamilie: 

Lille søde Maggie My 🙂

IMG_4850

 

Min fredag aften

Jeg glæder mig til en dejlig aften med mine venner Anja og Andy 😊 Vi skal i biografen og se tegnefilmen Inside Out. Jeg tror den er mega sjov 😃 Jeg elsker Pixar film, så sjove og flotte lavet.

I aften står den også på masser af bland selv slik – såå yummy og cola 😃  Dejligt lige at kunne koble fra et par timer med bedste venner og bio 😃

Det bliver ikke en sen aften for mig, da jeg skal op på arbejde i morgen tidlig. Vi er lidt bagud så vi tager lige en ekstra dag og indhenter det 😊

image

 

Planlægning af fødselsdag

Det er jo snart Maggies 1 års fødselsdag og det skal i den grad fejres – jubiii – elsker fest og farver 🙂 men vi har faktisk været lidt uenige om hvordan det skulle foregå.

IMG_6107

Jeg har en stor familie, som jeg rigtig gerne ville have med, alle sammen. Dog vil det være 30 ekstra personer. Drengene har ikke så stor en familie og de ville helst bare være de nærmeste. Jeg så faktisk gerne vi holdt en kæmpe fest ligesom til navngivningen.

Da vi begyndte at tælle de nærmeste vil vi blive 20 i alt, hvilket også er en del. De nærmeste er Maggies forældre, fætre, onkler og tante + alle bedsteforældrene.

Hvis min familie skulle med vil vi nok have blevet 50 stykker cirka + jeg ville også gerne gerne have veninder med.

Silas kom med det forslag at vi gjorde det til en tradition, at til Maggies fødselsdag er vi Maggies tætteste familie, som er 20. Så kan hun altid glæde sig til sin fødselsdag og vide hvem der kommer og det er hendes nærmeste. Det synes jeg egentlig også lød som en ret hyggelig tradition.

8 dage efter Maggies fødselsdag har jeg faktisk fødselsdag og den holder jeg så med min familie. Fremover når jeg holder min fødselsdag vil vi også holde Maggies, så resten af min familie for mulighed for at fejre hende. Så får hun på en måde 2 fødselsdage, men så skal hun ikke føle at hun skal dele sin dag med sin mor 🙂

Maggie har i år fødselsdag på en søndag, så vi vil holde morgenfødselsdag med dejlig morgenmad og kage.

Jeg har fået lov at gå all in på pynt osv, så nu vil jeg høre hvad og hvor kan man købe sjove, festlige ting til en børnefødselsdag?? Tænker det nok er nemmest på nettet, så må google mig frem 🙂

Burde man gå efter et tema??

Jeg tænker festhatte, pynt osv?? ala på billederne…det er da ikke til at stå for 🙂

 

2738-2534-thickbox_1024x1024 Lyserod_1_ars_fodselsdag_servietter_1024x1024

Pige_1_ars_fodselsdag_paptallerkener_1024x1024   First-Birthday-Girl-Party-Hat-product-image

Hvordan holdt i jeres børns første fødselsdag?? I må meget gerne dele hvordan i holdt den i kommentarfeltet 🙂

Og nu til det aller aller aller vigtigste – KAGEN!!! – Jeg er ret kageglad 😉

Jeg tænker en prinsessekage som denne: big-birthday-fondant-cake-362

Det er da ikke for meget vel??? 😉

Silas synes mere vi skulle finde en twinkle twinkle little star kage, da det er Maggies ynglingssang. Den er da også sød.

baby shower cake twinkle twinkle little star

 

Gad vide hvem der laver sådan nogle vilde kager?

 

Jeg tror jeg må bruge weekenden på at blive lidt klogere på det hele 🙂  Der er nok at tage fat på 🙂

Godnat for nu alle sammen 🙂

Drømmer om

Lige nu drømmer jeg så meget om ferie. Selv om vi lige har været i Spanien i juli, så vil jeg virkelig gerne rejse igen lige nu.

image

Jeg drømmer om sol, varme, blå himmel og lækkert hav at bade i.  Jeg ville så gerne afsted nu.

Når jeg rejser – lever jeg. Jeg kommer i balance og jeg får genopladet batterierne. Jeg nyder så meget at rejse og at opleve. Jeg prøver at spare op så jeg kan rejse flere gange om året.

image

Men hvor ville det være godt at rejse hen om efteråret?? Og især hvor kan man rejse hen der er babyvenligt og som stadig har lidt varme?? Er der nogen der har gode erfaringer med at rejse med en et årig??

banner-travel

Lige nu må jeg nøjes med Århus to dage i næste uge med Maggie, Silas og Grease holdet. Det bliver også vildt hyggeligt og jeg glæder mig og også til at se Johannes familie 🙂